Sådan smager du på vin
Når du skal smage på vin, skal alle dine sanser i brug. Her er de bedste fifs til dig, der gerne vil blive bedre til at dufte og smage på vin som en professionel.
Man kan let forledes til at tro, at det hele handler om at få vinen ned i gabet, måske gurgle den lidt rundt i svælget som en rigtig sommelier, og så kan man begynde at sige noget kvalificeret om, hvordan vinen smager. Men faktisk får du hele 80% af smagsoplevelsen gennem næsen via vinens duftnoter. Duft og smag er to af vinsmagningens grundelementer, men de er bestemt ikke de eneste faktorer, når du skal smage på vin.
Vinens udseende
Hvordan vinen ser ud i glasset, er ikke uden betydning, når du skal vurdere vin. For her etableres din forventning til din smagsoplevelse. Er vinen dunkel eller lys? Kraftig og dyb i smagen eller til den lette og elegante side? Vinens visuelle fremtoning farver, hvordan vi smager vinen, og derfor vil man somme tider til professionelle blindsmagninger bruge mørke eller mørklagte glas. Vinens udseende kan nemlig give et praj om, hvilken drue, vinen er lavet på, hvor gammel vinen er og meget andet.
Sådan oplever du vinens farve
Når du skal betragte en vins udseende, er det først og fremmest vigtigt, at du bruger ordentlige glas, der er helt rene. Derudover skal lyset selvfølgelig være i orden. For at kunne se vinens farve ordentligt, skal du desuden bruge en lys baggrund eller et lyst underlag. Det kan være en hvid dug, et stykke hvidt papir eller lignende. Ellers kan det være lidt svært at se, hvad der foregår i glasset.
Men hvad skal du så kigge efter? Er vinen gennemsigtig eller mørk, klar eller grumset? Hvilken farve har vinen? Alt det vil fortælle dig noget om, hvad du kan forvente dig af smagsoplevelsen.
Alder
Rødvin: Med alderen får rødvin ofte mere gullige og brunlige nuancer. De første alderstegn vil du kunne se i vinens kant, der altid vil være lidt lysere end vinens kerne. I vinens ungdom vil vinen typisk være blåsort eller violet, mens den med tiden vil blive mere teglstensrød og til sidst få brunlig karakter.
Hvidvin: Med alderen får hvidvin mørkere farve.
Druesort
Lyse rødvine kan være druesorter som Pinot Noir og Nebbiolo, mens Barbera, Cabernet Sauvignon og Merlot, ofte vil være mørke i farven.
Nogle druesorter er lettere at genkende end andre. Nebbiolo-baserede vine kan have en gennemsigtig teglfarve og i Barolo vil vinen ofte få en lidt orange kant. Merlot kan have en svagt orange-farvet rand, mens randen på Cabernet Sauvignon oftest vil være mere violet.
Hvidvin kan afsløre sit ophav i farven. Fra kølige egne vil vinene ofte være lyse og vil bl.a. i Chablis kunne få grønlige reflekser. Er vinen lavet på sent høstede druer eller i varmere klima, vil farven være mere dyb og gylden. Mørkere hvidvin kan også tyde på at vinen har fået fadlagring, eller er ved at nærme sig et modent stadie.
Alkohol og sukker
Har vinen gardiner (dråbedannelser på glasset), så kan det være et tegn på vinens viskositet og at den har et højt indhold af alkohol eller sukker.
Vinens duft: bouquet og aroma
Størstedelen af vinoplevelsen får du gennem næsen. Faktisk registreres mange af de fine nuancer, vi oplever som aromatiske smagsnoter, gennem vores næse. Med munden kan vi faktisk kun smage sødt, salt, surt og bittert.
Når vi taler om en vins duft, snakker vi oftest om aroma og bouquet. De to ting er ikke synonymer, men de to overordnede elementer, som duften af en vin opdeles i. Aromaen stammer fra de druer, vinen er produceret af, mens bouqueten kommer fra selve produktionsmetoden.
Der findes tre typer aromaer:
- Primære aromaer kommer fra druen, som vinen er lavet på og indeholder typisk noter af frugt, urter og blomster.
- Sekundære aromaer kommer fra gæringen, som f.eks. den klassiske brødagtige duft i Champagne.
- Tertiære aromaer kommer fra lagringen, som f.eks. vanillenoter fra egefadslagring.
Duften kan fortælle noget om, hvilken drue vinen er lavet på, og hvordan vinen er blevet lavet – om den f.eks. har opholdt sig på egefade. Duften kan også sige noget om vinens alder, hvor den friske frugt ofte vil vige for en mere moden, tørret frugt, animalske noter, læder eller noter af skovbund.
Sådan oplever du vinens duft
Start med at slynge vinglasset, så vinen får ilt og frigiver alle sine gode duftaromaer. Før derefter glasset op til næsen ved at hvile det nederste af glasset lige over overlæben. Sæt glasset på skrå og duft til vinen. Træk gerne vejret gennem både næse og mund. Det kan give dig en større detaljerigdom i oplevelsen af duften.
Hvad kan du dufte? Minder det dig om noget? Brug gerne din fantasi og erindringer om alt det, du gennem livet har duftet til. Det kan være en idé at starte med at lokalisere frugten og dernæst bevæge sig videre til de dufte, som kommer fra gæringen og lagringen af vinen.
Vinens smag: sødt, salt, surt og bittert
Selvom en stor del af vinoplevelsen går gennem næsen, så er munden selvfølgelig stadig ganske væsentlig, når det kommer til vinsmagning. Når du skal fange alle smagsnuancerne, skal hele tungen aktiveres. Din evne til at smage sødt, salt, surt og bittert findes nemlig forskellige steder på tungen. Tungen har fire overordnede smagszoner, som registrerer hver sin type af smag. Sødme smager du på spidsen af tungen. Forrest i siderne smager du salt, mens syre smages bagerst i siderne. Helt bagerst på tungen smager du bittert.
Sådan smager du på vin
Når du skal smage på vin, er det ikke nok at sippe. For at kunne aktivere hele tungen skal der en stor slurk til. Hold vinen i munden nogle sekunder. Prøv om du kan trække lidt luft ind og gurgl derefter vinen rundt i hele mundhulen, inden du synker vinen (eller spytter den ud, som man gør til vinsmagninger). Det ser måske ikke superelegant ud de første par gange, du forsøger, og med lidt øvelse bliver det ikke nødvendigvis meget pænere. Men det er en effektiv måde at få aktiveret smagsløgene på.
Hvordan opleves vinen? Er den sødmefuld eller tør? Er den fyldig eller slank? Syrlig eller afrundet? Elegant eller intens? Bliver vinen hængende længe i munden eller er eftersmagen kort? Prøv at sætte ord på helhedsoplevelsen.
Dyk ned i vinen