Kan Beaujolais gemmes?

Vidste du, at der syd for Bourgogne i de granitholdige jorde i Beaujolais skabes rødvine af samme kaliber som Bourgogne, men til en langt mere overkommelig pris? Og nej, vi taler ikke om Beaujolais Nouveau – vi taler om de lækre, komplekse og elegante rødvine, der som ligesom al god rødvin har et langt liv foran sig (hvis man kan lade dem være i kælderen, selvfølgelig). Læs vores lille guide til stor Beaujolais og bliv klogere på de blændende rødvine.

Storhed, styrt og genrejsning

De kæmper i Beaujolais. Med et ry, der stadig er en kende blakket efter Beaujolais Nouveau blev en gigantisk international marketingsucces i 80-90’erne og siden et flop, da kvaliteten ikke længere kunne følge med. Det er ærgerligt, for vinene fejler bestemt ikke noget. I hvert fald ikke, hvis vi taler om rødvinene fra Beaujolais’ 10 Cru’er – og dem er der heldigvis trods alt en del af, selvom ca. halvdelen af høsten i Beaujolais ender i de unge Nouveau-vine. Vi er nemlig flere og flere, der har forelsket os i vinene fra Beaujolais i takt med at vinene fra Bourgogne kommer længere og længere uden for økonomisk rækkevidde.

Forskellen på Bourgogne og Beaujolais

Sammenligningen med rød Bourgogne ligger lige til højrebenet, men der er faktisk en række forskelle på de to elegante vine. For mens de røde Bourgogne-vine laves på den sarte og delikate Pinot Noir-drue, så skabes Beaujolais på Gamay – der er søn af Pinot Noir og Gouais Blanc. Jordbunden er også vidt forskellig. Hvor Pinot Noir-druen trives i de ler- og kalkholdige jorde i Bourgogne, så har den højt-ydende Gamay-drue optimale betingelser i Beaujolais’ granit. Klimaet i Beaujolais minder i virkeligheden langt mere om Rhône end om Bourgogne – selvom vinenes elegance, røde bærfrugter og mere letløbende karakter godt kan minde om rød Bourgogne.

Beaujolais i tal

Beaujolais-appellationen står for ca. 40 millioner flasker om året fra 1800 vinbønder fordelt udover 72 byer. Ca. 65% af Beaujolais Nouveau-vinen kommer fra denne appellation – resten kommer fra Beaujolais Village-området.

Beaujolais Village står for ca. 40 millioner flasker om året fra 1200 vinbønder fordelt udover 38 byer. Village-vinene kommer fra den mere bjergrige del af Beaujolais og kan have navn efter kommunen eller landsbyen. I den nordligste del af området finder man de 10 Beaujolais Crus.

Gamay: druen bag Beaujolais

Det siges om Gamay at den skaber lyse, saftige rødvine. Men det er faktisk ikke helt rigtigt. Du har måske smagt den helt unge vin, der hver tredje torsdag i november bliver frigivet for at fejre årets høst, men Beaujolais Nouveau har ikke meget at gøre med de øvrige rødvine, der skabes i de ti Cru’er. For ja, den unge Beaujolais er letløbende, lys og saftig, men disse karakteristika har faktisk ikke så meget med druen at gøre – det skyldes snarere måden druerne er blevet behandlet i kælderen på.

Maceracion Carbonique vs. ophold på fad

Når Beaujolais er let, frugtig og saftig, så skyldes det ofte metoden vinen er fremstillet på: nemlig maceracion carbonique, hvor drueklaserne gærer hele i lufttætte tanke under kulsyretryk. Her får vinen en hurtig gæring og en kort maceration. Metoden giver en mørk, frugtig vin uden det store lagringspotentiale, ofte med en duft der leder tankerne hen på grønne bananer.

Flere af de gode Beaujolais-producenter er gået væk fra denne metode og skaber i stedet vine efter burgundisk manér. Hos Château des Jacques bruges eksempelvis egefade, der giver ilt til vinen, hvilket blødgør den mere tanniske og strukturerede Gamay-drue og giver vinen kompleksitet og et stort lagringspotentiale.

Guide til de 10 cru’er

De bedste Beaujolais-vine kommer fra de 10 cru’er, der ligger i den nordlige ende af Beaujolais.

Moulin-à-Vent – Kongen af cru’erne

Når det kommer til lagringspotentiale, krop og struktur, så hersker vinene fra Moulin-à-Vent enevældigt. Moulin-à-Vent er kendt som "Kongen af Beaujolais", og betragtes som den mest Burgundiske Cru i Beaujolais. Her får vinene koncentration og kompleksitet på linje med de bedste Bourgogne-vine. Her har vinene struktur, fin tannin (for det er jo Gamay) og muligheden for et langt liv på langs. Jordbunden består primært af pink granit, hvilket giver vinen et mere delikat udtryk. Château des Jacques er ubetinget en af topproducenterne i Moulin-à-Vent.

Til venstre ses pink granit fra Moulin-à-Vent. Til højre ses blå granit fra Morgon.

Morgon – Mægtige vine

Fylde og mørk frugt finder du i Morgon. Vinene fra Morgon besidder fylde og struktur. Hos Château des Jacques skabes vinene fra Moulin-à-Vent og Morgon på samme måde – den eneste forskel er selve grundfjeldet, som Gamay-druen vokser på – for hvor den underliggende jordbund består af 100% pink granit i Moulin-à-Vent, så består den af lige dele pink og blå granit i Morgon. Druerne skal kæmpe mere i den blå granit i Morgon, og derfor får vinen også et kraftigere udtryk. Côte du Py karakteriseres generelt som Morgons bedste underområde.

Fleurie – Vin der blomstrer

Fleurie er det franske ord for blomster, og i rødvinene fra Fleurie vil du også finde fine blomstertoner af fx violet og roser i fint samspil med røde friske frugter. Det er elegant, let og aromatisk Beaujolais, der både kan nydes ung og gemmes.

Moulin-à-Vent, Morgon og Fleurie er uden tvivl de mest berømte af de 10 cru’er i Beaujolais. De øvrige 7 er: Juliénas, Saint-Amour, Chénas, Chiroubles, Régnié, Côte de Brouilly og Brouilly.

Château des Jacques

Château des Jacques er en af de vigtigste producenter i Beaujolais. Her skabes der vine på burgundisk manér!

Oplev god Beaujolais