Champagne Erick Schreiber
Beliggende i den sydlige del af Champagne , 45 km syd for Troyes i Barséquanais (Seine-dalen), ligger vinhuset Erick Schreiber hvor markerne er spredt ud på begge sider af Seine-floden i en jordbund præget af et højt indhold kalksten og kimmeridgian ler. Parcellerne er en blanding af ca. 70 % Pinot Noir, 20 % Chardonnay og resten fordelt på Pinot Meunier, Pinot Gris og Pinot Blanc på resten. I kælderen hersker kun den naturlige gær, og vinene lagres i en blanding af stål og gamle træfade af forskellige størrelser.
Hvis man tror at en mere naturlig og biodynamisk tilgang i produktionen gør det hele lidt mere ’laissez faire’, så kan man godt tro om igen. Her på adressen arbejdes med en præcision og grundighed sjældent set, hvilket også kræves hvis man vil lave Champagne helt uden tilsætning af SO2, så skal alt være rent og perfekt.
Erick Schreiber gør intet ud af markedsføring og sender aldrig flasker til journalister. Derfor lever han stadig lidt et liv under radaren, hvilket passer de fleste fint, da mængderne fra de 6,5 hektar selvsagt er begrænsede.
Bæredygtige tiltag hos Champagne Erick Schreiber
Alt arbejde hos Champagne Erick Shcreiber har siden 1989 været udført efter de økologiske og biodynamiske principper og man er certificeret hos AB, Agriculture Biologique, Ecocert og Demeter. Erick Schreiber er også en del Association Viticole Champenoise, hvor man forsøger at udbrede den biodynamiske tilgang i hele området. Samtidig står han også I spidsen for en gruppe der producer biodynamisk kompost, som andre producenter kan få del af. Her bruges ingen pesticider, man opsamler regnvand, genbrug af alle materialer hvor det er muligt og så er der stor fokus på biodiversitet i markerne og man laver som nævnt sin egen biodynamiske kompost.
I deres bæredygtighedsprogram arbejder de med:
Miljøområder:
- Øge biodiversitet
- Ingen brug af pesticider
- Opsamling af regnvand
- Genbrugsmaterialer
Sociale områder:
- Medarbejdersundhed og -trivsel