Pete’s Pure
Murray Darling er Australiens næststørste vinregion og er derfor også et område med højt til loftet og stor variation indenfor både stil, producenter og dyrkede druer. Murray Darling strækker sig fra det nordvestlige hjørne af Victoria til den vestlige ende af New South Wales, og har perfekte forhold til vindyrkning. Komplekse jordbunde, tørre, varme somre og rig adgang til sol skaber en stabil vækstsæson for druerne.
Særligt Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Shiraz skaber prægtige, dybe, frugtdrevne vine, men området byder også på friske vine lavet på Sauvignon Blanc, Pinot Noir og Moscato. Hos Pete’s Pure er bæredygtighed i højsædet. I marken anvendes udelukkende organisk gødning for at sikre biodiversiteten i marken og sunde druer.
Bæredygtige tiltag hos Pure Wine
Pure Wine er tilknyttet Australiens nationale program, Sustainable Winegrowing Australia, for vinproducenter, der forpligter sig til at lave mere bæredygtige vine. Naturen spiller en stor rolle, og alt er rettet mod at efterlade jorden i en så uberørt tilstand som muligt. Derfor bruges der i vinmarkerne kun organisk gødning og organisk/biologisk skadedyrsbekæmpelse samt brug af genbrugsmaterialer i deres særlige espalier-opbindinger. Hele tiden stræbes der efter at sikre de rigtige niveauer i jordens biodiversitet, der gør vinstokken stærkere i den kvælende, australske varme samt mere resistent over for angreb af skadedyr. Dette forebyggende og langsigtede arbejde gøres udelukkende med organisk gødning, og samtidig benyttes også udelukkende organisk skadedyrsbekæmpelse (organiske sprøjtemidler, udsætning af bl.a. mariehøns, sommerfugle, edderkopper, flagermus). Pure Wine følger også programmets punkter omkring minimering af vand- og energiforbrug, sortering af affald og genbrugsemballage osv. Dertil kommer retningslinjer for medarbejdernes sundhed, trivsel, rettigheder m.m., som jo også er en del af et bæredygtighedsprogram.
I deres bæredygtighedsprogram arbejder de med:
Miljøområder:
- Minimere brug af pesticider
- Minimere vandforbrug
- Reducere energiforbrug
- Reducere CO2-udledning
- Sortere affald
- Emballage – fx FSC certifikation
- Øge biodiversitet
Sociale områder:
- Medarbejdersundhed og -trivsel
- Overskudsdeling
- Ligestilling mellem kønnene
- Anti-diskrimination af minoriteter
- Børne- og tvangsarbejde
- Menneskerettigheder
Ledelsesstyring:
- Etik- og antikorruption
- Leverandøraftaler
- Databeskyttelsespolitik
- Medarbejderforsikringer (sundhed/retslig)