Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom

Anselmi

Roberto Anselmi er en meget karismatisk vinproducent. Han en af de producenter for hvem vinen er vigtigere end regler. Historien om Roberto Anselmi tager sin begyndelse i 1975 hvor han overtager driften efter sin far. Han opkøbte som det første nogle af de bedste vinmarker i Soave bl.a. nogle marker som familien havde været tvunget til at sælge under 2. verdenskrig.

Roberto Anselmi gik allerede fra begyndelsen nye veje, han valgte at plante vinstokkene tæt, hvilket giver lavere udbytte per vinstok, dog med en helt anden høj kvalitet. Han gentænkte måden at fremstille vine på i Soave, han anvendte bl.a. delvist små fade til at gære vinen i. Han tænkte på kvalitet i stedet for kvantitet som ellers havde kendetegnet produktionen i Soave.

I vinmarkerne valgte Roberto Anselmi at gå væk fra Pergola systemet og i stedet anvende Dobbelt Cordon eller Guyout for opbinding af vinstokkene. Resultatet er, sammen med ”grøn høst”, at den enkelte vinstok kun producerer 3-4 drueklaser.

I dag råder Anselmi over 70 hektar vinmarker som er beliggende på skråningerne mellem Monteforte og Soave by.

I 2000 valgte Roberto Anselmi at deklassificere sine vine fra Soave til Veneto IGT. Baggrunden var, at han ikke kunne leve med alle de regler der fulgte med ved, at producere DOC-vine - for øvrigt mente han, at mange andre producenter i området ikke levede op til den kvalitet en Soave skulle have. I dag er han to børn Lisa og Tommaso en del af den daglige drift.

Galleri