I dag er dette stort set et særsyn, og Schwedhelm-brødrene Stephan og George er et glimrende eksempel på, hvilke spændende ændringer tysk vinavl gennemgår i disse år.
Familiegården i Zellertal, i den nordligste og dermed køligste del af Pfalz, blev overtaget af brødreparret i 2006. Storebror Stephan havde netop færdiggjort sine studier på det legendariske Geisenheim institut, med titel af diplom ingeniør, og lillebror George havde færdiggjort sine marketingstudier. Fra forældregenerationen havde de arvet en bred vifte af forskellige, beplantede druesorter, der sikkert oprindeligt havde haft til hensigt at tilfredsstille flest mulige kunder. Men et par år efter overtagelsen blev der rykket gevaldigt op med rode, og da arbejdet i markerne var overstået, stod der næsten kun Riesling- og Spätburgunder-vinstokke tilbage i centrum på de i alt 17 ha.