Drikkevareløsning 

Restaurant Kaj styrker det lokale sortiment i samarbejde med Kjær & Sommerfeldt.

Det er ikke kun de store hoteller eller konferencecentre, der kan få gavn af den nye totalleverandørløsning fra Kjær & Sommerfeldt. Restaurant Kaj i Helsingør er en af de mindre restauranter, som nu benytter sig af muligheden for at minimere CO2-aftrykket, få leveret varer mere fleksibelt, og få et stærkere lokalt funderet udvalg.

Nina Harvey er ejer af Restaurant Kaj, der har udsigt udover Øresund.

Restaurant Kaj samler drikkevarerne ét sted og føjer en række lokale mikrobryggerier til kortet. Det er bl.a. ønsket om et tættere samarbejde med større fleksibilitet, der har fået restauranten til at udvide samarbejdet:

”Det er vigtigt for os at kunne stå 100% inde for vores produkter. Derfor arbejder vi også mod en mere bæredygtig profil med mere økologi, lokale produkter og godt og fleksibelt samarbejde. Med den nye drikkevareløsning kan vi servere øl fra danske mikrobryggerier, som ligesom os lægger en enorm kærlighed i deres produkter. Udover en mere effektiv arbejdsgang, har vi med Kjær Sommerfeldts drikkevareløsning mulighed for at støtte lokalt, og formindske CO2-aftrykket ved at modtage færre leveringer.”    – Nina Harvey, ejer af Restaurant Kaj.

Siden Restaurant Kaj har valgt totalleverandørløsningen, er der nu lækre øl fra Skands, Herslev Bryghus og Mikkeller på fad til stor tilfredshed for gæsterne. Restauranten får samtidigt også leveret sodavand, saft og spiritus fra Kjær & Sommerfeldt. En af de mest væsentlige grunde til samarbejdet er en større fleksibilitet i dagligdagen som mindre virksomhed. Nina føler også at løsningen gør det nemmere at afstemme bestillinger afhængig af travlhed og sæson:

”Jeg syntes at det er blevet nemmere at bestille varer, og vi skal ikke have så stort et varelager fordi vi i denne løsning kan få det mere fra dag til dag sammenlignet med før. Siden vi er en mindre forretning, så er det rart at vi ikke allerede om søndagen skal vide hvad vi skal bruge om torsdagen for eksempel. Nu kan jeg bestille det i dag og få det leveret ret hurtigt efter. Der kan være store udsving på antal gæster i lavsæsonen, mens vi har fuldt hus i højsæsonen. Så er vi ikke tvunget til at have fuldt varelager i lavsæsoner.” -Nina Harvey, ejer af Restaurant Kaj.

TAP Collection er et nyt drikkevare- og serviceunivers, som er skabt i samarbejde mellem Kjær & Sommerfeldt og Drinx.

Udover mere fleksibilitet i arbejdsgangen, er der et stort ønske om at tænke mere bæredygtigt hos Restaurant Kaj. I Ninas optik er det et stort skridt i den rigtige retning at få sat øget fokus på lokale leverandører, hvor man ikke kun støtter lokalt, men også får reduceret miljøbelastning med kortere leveringsdistancer:  

”For os var det et mål at få nogle danske og mere bæredygtige øl på hanen. Det er nemmere at få leveret og få det hele samlet. Vi arbejder også på at få en mere bæredygtig profil i forhold til vores andre samarbejder eller leverandører som eksempelvis vaskerier. Det er meget i tråd med der, hvor vi gerne vil hen, men det er stadig en proces. Derfor passer samarbejdet os godt, så vi kan have færre udenlandske produkter og flere danske. Desuden så kommer der kun en enkel levering, i stedet for at modtage varer fra tunge lastbiler 3 gange dagligt. Det er virkelig en lettelse” -Nina Harvey, ejer af Restaurant Kaj.

Drikkevareløsningen hos Restaurant Kaj:

  • TAP Collection med øl på hanerne
  • Et stort udvalg af drikkevarer, herunder saft, sodavand og øl, til glæde for kunder og gæster
  • Lokale mikrobryggerier samt alkoholfrie øl på fad
  • Fleksibel udskiftning af øl hanerne

TAP Collection

TAP Collection er et nyt drikkevare- og serviceunivers, som er skabt i samarbejde mellem Kjær & Sommerfeldt og Drinx. Med det nye univers kan kunderne se frem til mere bæredygtige leverancer af vin, cocktails, vand og øl, anlæg og service. Én leverandører til det hele betyder reduceret kørsel. Og når produkter leveres på fustage, reduceres mængden af pap- og plast-emballage, tomme flasker og behovet for lagerplads. Dertil kommer det sociale aspekt af bæredygtigheden med færre tunge løft og en nemmere hverdag for personalet.

Service inkluderet

TAP Collection inkluderer en fast serviceaftale med DrinxSystem, som er Kjær & Sommerfeldts og Drinx’ eget installationsfirma. DrinxSystem monterer TAP Collection-anlæggene og servicerer dem hver 6. uge. DrinxSystem er tilgængelig døgnet rundt pr. telefon, så TAP Collection-kunder kun skal ringe til ét nummer, hvis der er udfordringer.

Vil du høre mere?

Udfyld kontaktformularen nedenfor, hvis du ønsker at høre mere om vores drikkevareløsning. Vi vil kontakte dig hurtigst muligt. 

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt