Smagning Odense Champagne Chavost vs. Nicholas Feuillatte
Oplev kontrasterne i Champagne, når klassisk møder moderne. Nicolas Feuillatte er indbegrebet af traditionsrig champagne – præcis, mineralsk og raffineret. Chavost er naturchampagne med kant: usvovlet, ufiltreret og helt uden dosage. Hvilken stil foretrækker du? Deltag og find ud af det!
Læs mere
Beskrivelse
I denne særlige smagning stiller vi to markante champagnehuse op mod hinanden og smager os gennem forskellen på det klassiske og det moderne: Nicolas Feuillatte og Champagne Chavost.
Nicolas Feuillatte er en Frankrigs mest populære champagnebrands – og med god grund. Deres stil er elegant, præcis og forfinet. Her er champagne, som bygger på generationer af knowhow og kompromisløs kvalitet: cuvéer med cremet mousse, livlig syre og fin mineralitet. Vi smager både deres Reserve Exclusive, den delikate Rosé Brut og den lagringsværdige Blanc de Blancs 2018.
Champagne Chavost er derimod alt andet end klassisk. Unge Fabian Daviaux står bag lidt af en revolution på dette lille Domaine, som har taget springet fuldt ud i retning af naturchampagne. Ingen tilsætning af svovl, ingen dosage, minimal intervention. Resultatet? Champagne med personlighed, vildskab og kant – men stadig i balance. Du vil smage Rosé de Saignée, den intense Paradoxe og Blanc Assemblage – alt sammen brut nature og fyldt med energi og karakter.
Smagningen er en oplagt mulighed for at forstå, hvordan Champagne bevæger sig i nye retninger, samtidig med at de klassiske dyder stadig lever i bedste velgående.
Glæd jer til at smage følgende vine
- Nicolas Feuillatte Reserve Exclusive Rosé - Brut
- Chavost Rosé de Saignée - Brut Nature
- Nicolas Feuillatte Reserve Exclusive - Brut
- Chavost Blanc Assemblage - Brut Nature
- Nicolas Feuillatte Collection - Blanc de Blancs - Brut 2018
- Chavost Paradoxe - Brut Nature
Smagningen foregår i Kjær & Sommerfeldts smukke lokaler, og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.
NB. Smagningen vil foregå på dansk.
Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter. Billetten kan ikke refunderes/byttes, medmindre smagningen aflyses grundet for få tilmeldte.
Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt.
