Smagning Odense Gevrey Chambertin vs Chambolle Musigny vs Morey Saint Denis

Fisketorvet 8, 5000 Odense

Friday, 06 February 2026

Kl. 17:00 - 19:00

Tre mytiske landsbyer, tre forskellige stilarter. Smag dig gennem Bourgognes mest karakterfulde nabolag – fra Gevreys struktur til Chambolles finesse og Moreys balance. En masterclass i Côte de Nuits’ village-trio – et område, der skaber nogle af verdens bedste Pinot Noir-vine.

Læs mere
    Gevrey Chambertin vs Chambolle Musigny vs Morey Saint Denis
    899
    kr.

    Beskrivelse

    Gevrey-Chambertin, Morey-Saint-Denis og Chambolle-Musigny ligger skulder ved skulder i hjertet af Côte de Nuits – men når man smager vinene, er forskellene markante. Denne smagning er en unik mulighed for at opleve, hvordan terroir, mikroklima og producentpræg former tre af verdens mest eftertragtede Pinot Noir-stile.

    Gevrey-Chambertin står for struktur, dybde og tanninrig kraft – det mørkere og mere robuste Bourgogne-udtryk. Chambolle-Musigny er det modsatte: silke, parfume og finesse i højeste potens. Og Morey-Saint-Denis? Den elegante mellemvej – med både rygrad og raffinement, ofte med et strejf af vilde krydderier og mineralsk præcision.

    Vi smager os gennem seks vine fra fire producenter – fra store historiske navne som Louis Jadot til mindre kendte stjerneskud som Le Guellec-Doucouet, Lignier-Michelot og Leymarie-Ceci. Deltag og bliv klogere, når vi nørder Bourgogne i dybden.

    Glæd jer til at smage:
    • Maison Louis Jadot Gevrey-Chambertin 2023
    • Domaine Le Guellec-Doucouet Gevrey-Chambertin - 93 2023
    • Domaine Lignier-Michelot Chambolle-Musigny Vielles Vignes 2023
    • Maison Louis Jadot Chambolle-Musigny 1. Cru Les Feusselottes 2022
    • Leymarie-Ceci Morey-Saint-Dennis - Clos Solon 2023
    • Domaine Lignier-Michelot Morey-Saint-Dennis - En la Rue de Vergy 2023

    Smagningen foregår i Kjær & Sommerfeldts smukke lokaler, og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.

    NB. Smagningen vil foregå på dansk.
     
    Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter. Billetten kan ikke refunderes/byttes, medmindre smagningen aflyses grundet for få tilmeldte.
     
    Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt.
    Læs hele beskrivelsen

    Passion for mennesker og vin siden 1875

    Fri fragt ved
    køb over 500 kr.

    Dag-til-dag levering
    ved køb før kl. 13

    Kongelig
    Hofleverandør

    Passion for vin
    siden 1875

    Afhentning i Kbh,
    Aarhus & Odense

    Afhent gratis din
    ordre lokalt