Smagning Odense Grüner Veltliner & Albarino smagning

Fisketorvet 8, 5000 Odense

Thursday, 26 February 2026

Kl. 17:00 - 19:00

Denne smagning åbner døren til en hvidvinsverden, der fortjener langt mere opmærksomhed. Frankrig og Tyskland stjæler ofte rampelyset, men i kulissen har nye hvidvinsstjerner rejst sig. Østrigs Grüner Veltliner og den Iberiske Albariño imponerer med dybde, mineralitet og stort gastronomisk potentiale. Det her er din chance for at smage, hvorfor flere og flere vender blikket mod disse to fremadstormende vinstile.

Læs mere
    Grüner Veltliner & Albarino smagning
    399
    kr.

    Beskrivelse

    Frankrig og Tyskland har længe defineret stor hvidvin med Bourgogne og Riesling i front – men det er langt fra hele billedet. I denne smagning dykker vi ned i to af de mest spændende og seriøse alternativer i hvidvinsverdenen lige nu: Grüner Veltliner fra Østrig og Albariño fra den iberiske halvø.

    Grüner Veltliner er Østrigs signaturdrue og spænder vidt – fra det knitrende friske Federspiel til de komplekse enkeltmarksudtryk som Smaragd Kellerberg og Schenkenbichl 1 OTW. Det er høj gastronomiske vine, markant mineralitet og en subtil krydret karakter, der gør dem til oplagte ledsagere til alt fra asiatiske retter til klassisk europæisk køkken.

    Albariño – eller Alvarinho som den også kaldes i Portugal – er måske Spaniens bedst bevarede hvidvinshemmelighed. I de granitholdige jorde nær Atlanterhavet trives druen i det kølige, maritime klima og skaber vine med salinitet, spændstighed og et klart terroirpræg. I hænderne på producenter som spanske Rodrigo Méndez og Raúl Pèrez, samt portugisiske Mendes & Symington får druen et moderne, præcist og ofte lagringsværdigt udtryk, som kan måle sig med de største hvidvine i verden.

    Smagningen giver dig mulighed for at opleve begge druer i flere forskellige stilarter – fra det umiddelbart charmerende til det dybt komplekse. Du vil få indsigt i druernes historie, dyrkningsområder og stilistiske spænd – og ikke mindst: du får mulighed for at finde dine egne favoritter blandt seks hvidvine i absolut topform.

    Glæd jer til at smage følgende vine

    • Domane Wachau Gruner Veltliner - Federspiel Durnstein 2024
    • Domane Wachau Gruner Veltliner - Kellerberg - Smaragd 2022
    • Weszeli Gruner Veltliner - Schenkenbichl - 1 OTW 2019
    • Mendes & Symington Alvarinho, Contacto 2024
    • Rodrigo Mendez Albarino - O Raio da Vella 2024
    • Pazo da Sinsela Albarino 2022

    Smagningen foregår i Kjær & Sommerfeldts smukke lokaler, og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.

    NB. Smagningen vil foregå på dansk.

    Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter. Billetten kan ikke refunderes/byttes, medmindre smagningen aflyses grundet for få tilmeldte.

    Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt.

    Læs hele beskrivelsen

    Passion for mennesker og vin siden 1875

    Fri fragt ved
    køb over 500 kr.

    Dag-til-dag levering
    ved køb før kl. 13

    Kongelig
    Hofleverandør

    Passion for vin
    siden 1875

    Afhentning i Kbh,
    Aarhus & Odense

    Afhent gratis din
    ordre lokalt