
Æble

Smør

Ananas

Vanilje

Stjernefrugt

Kirsebær

Brombær

Blomme

Menthol
Beskrivelse
Alle andre cuvéer fra Chavost er baseret på én årgang, men de bliver frigivet så tidligt, at de ikke må klassificeres som årgangschampagne. Med Paradoxe introducerer Fabian for første gang et blend af forskellige årgange – som man normalt ser i Champagne.
50 % Chardonnay og 50 % Pinot Meunier fra marker omkring byen Chavot-Courcourt, lige syd for Épernay. Efter høsten bruges udelukkende mosten fra første pres – den bedste og reneste saft. Vinen gennemgår gæring på naturligt gær og spontan malolaktisk gæring i ståltanke. Herefter lagres de forskellige årgange, og hvert år skabes en ny Paradoxe. Første version, frigivet i oktober 2025, består af et blend af 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023. Som altid hos Chavost er vinen hverken klaret, filtreret eller tilsat noget.
Meget kompleks aroma pakket med bl.a. mirabelle, kvæde, gule æbler, grøn te og knust kridt. I smagen fortsætter det komplekse udtryk, hvor det skinner igennem, at de forskellige årgange bidrager med både modne og friske træk.
Fremragende ny Champagne fra en af områdets mest hypede producenter!



