
Fersken

Citron

Grønt æble

Havsalt

Basilikum
Beskrivelse
100 % Trebbiano d’Abruzzo fra de bedste og ældste parceller på Cirellis farm, hvor jorden er særligt rig på kalksten.
Druerne afstilkes og knuses nænsomt, hvorefter både most og skaller macererer i 24 timer i amfora. Herefter presses mosten, og saften vender tilbage i amforaen, hvor den gærer naturligt og lagrer i 18 måneder – inklusive malolaktisk gæring.
Vinen hverken klares eller filtreres ved aftapning, og svovl anvendes udelukkende ved flaskning – i absolut minimale mængder (typisk under 30 mg/l i alt).
Balancen mellem intensitet og lethed er det, der kendetegner de største vine – og det viser Francesco virkelig med sin amfora-lagrede Trebbiano d’Abruzzo.
Duften er pakket med gule frugter, citrus, vilde urter, tørrede blomster og knuste sten.
På tungen er vinen intens i den gule frugt og mineralske noter, med et lille, let tanninsk bid fra macerationen og lagringen i amfora.
En stor vin, der fortjener noget på tallerkenen foran sig, f.eks. et væld af retter med stort set alt fra havet, stegt eller grillet, og serveret med grillede grøntsager, en klassisk spaghetti alle vongole eller risotto alla milanese.
Bør nydes inden for 8-10 år fra frigivelse og serveres ved 7-8 grader.



