Marziano Abbona Riesling, Chloris 2023
Med Chloris Riesling får du sprød citrus, hvide blomster og saftig stenfrugt i skøn forening – en livlig og aromatisk hvidvin fra det familiedrevne vinhus Marziano Abbona i de bakkede landskaber i Piemonte. Perfekt til fisk, skaldyr og retter med lime og friske krydderurter.
Læs mere

Lime

Grønt æble

Honning

Jasmin

Petroleum

Citron
Beskrivelse
Familiefirma
Marziano Abbona driver sit vinhus sammen med datteren Chiara i Dogliani i Langhe, den sydlige del af Piemonte. Ligesom mange andre vinhuse har Abbona vinmarker i forskellige områder – Barolo, Barbaresco og Alba – og Abbona råder i dag over 42 ha vinmarker i Piemonte. Fælles for disse marker er, at de er nøje udvalgt, siden Abbona startede deres eget vinhus i 1970. Han er blandt topproducenterne i sit område af både Barolo, Barbaresco og Barbera, men helt særligt er også hans Dolcetto-vin Papa Celso, opkaldt efter faderen. Papa Celso er den Dolcetto-vin, der oftest har modtaget 3 glas i Gambero Rosso.
Riesling fra højderne
Selvom Piemonte er bedst kendt for sine røde vine som Barolo og Barbaresco, rummer området også fantastiske muligheder for aromatiske, hvide druer – især i de køligere egne som Dogliani og Langhe. Her får Riesling mulighed for at udvikle en flot friskhed, nerve og mineralitet.
Intet fad
Chloris Riesling er vinificeret udelukkende på ståltank for at bevare druens naturlige friskhed og aromatiske udtryk. Druerne håndhøstes og presses nænsomt, og vinen gennemgår en koldgæring, hvilket fremhæver citrus, hvide blomster og stenfrugt i næsen. Ingen fadlagring – kun ren, klar Riesling med præcision og balance.
Oplagt til mad
Chloris Riesling er et oplagt valg til retter med friskhed og finesse. Prøv vinen til f.eks. kylling med citron og urter, kalv med lette saucer (sennep/estragon), asiatiske retter med lime, koriander og chili, vegetarretter og ikke mindst til hvid fisk og skaldyr. Den klarer nu også de friske og milde oste.


