Pazo da Sinsela Albariño 2022
Fra makkerparret Raul Pérez og Rodrigo Méndez kommer denne intense Albariño fra gamle vinstokke. Duften rummer citrus, knust kalk og vilde blomster, mens smagen balancerer frisk, spændstig syre med en cremet afslutning. En vin, der stråler til fisk, skaldyr og tapas – og som viser Albariño i absolut topform.
Læs mere

Citron

Grapefrugt

Honningmelon

Nektariner

Grønt æble

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Allerede her i ”basisvinen” fra Pazo da Sinsela oplever man en intensitet fra de gamle vinstokke, man meget sjældent finder i Albariño (eller vin generelt, for den sags skyld).
Rodrigo og Raul standser ikke en malolaktisk gæring i kælderen; derfor høster de altid som nogle af de første for at opnå en naturligt høj syre fra begyndelsen.
Vinen er gæret med naturligt gær og lagret i en blanding af 225-, 300- og 600-liters gamle egetræsfade. Igennem de 18 måneder i fadene leger de med battonage, og ved aftapning af vinen er den hverken klaret eller filtreret.
Duften er pakket med nuancer af bl.a. knust kalk, citrusfrugt og vilde blomster, og man fornemmer tydeligt vinens spændstige syre, der nærmest prikker i næsen.
På tungen er vinen, takket være den fantastiske syre, perfekt balanceret mellem en syrerig, spændstig struktur og en blød, cremet eftersmag. Smagen bliver hængende nærmest i det uendelige, og mundvandet kalder på en tår mere.
En forrygende vin til f.eks. skindstegt fisk serveret med nødder og kapers, kylling med urtebaseret sauce eller olie, sushi – eller helt klassisk til et bredt udvalg af tapas og snacks fra havet.
Kan gemmes op til 10 år fra frigivelse.


