Pazo da Sinsela Albariño - San Clemente 2022
Stor spansk hvidvin fra øverste hylde skabt af Raúl Pérez og Rodrigo Méndez. Albariño fra 300 år gamle stokke med maritime noter, citrus, knuste sten og blomster. Lagret på foudre og med potentiale til at udvikle sig smukt de næste 15 år.
Læs mere

Citron

Grapefrugt

Honningmelon

Nektariner

Grønt æble

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Pazo da Sinsela San Clemente består udelukkende af meget gamle vinstokke, men der er en lille clos på ejendommen, hvor alle vinstokkene er over 300 år gamle. Phylloxera trives ganske enkelt ikke i den meget sand- og saltholdige jord i området. De gamle vinstokke er et fascinerende syn, der strækker sig i lange pergolaer i, hvad der mest ligner en lille have.
Vinen er gæret med naturligt gær og lagret i én stor, gammel foudre (1.500 liters egetræsfad). Igennem de 11 måneder i fadet leger de med battonage, og ved aftapning af vinen er den hverken klaret eller filtreret.
Lige fra start åbner vinen med en enorm dybde og intensitet i duften, der er pakket med nuancer af bl.a. saltet citron, knuste sten, vilde blomster, olivenlage og saltede mandler. Smagen er på samme måde intens, og syren får mundvandet til at løbe, mens eftersmagen varer nærmest for evigt.
Er man så heldig at få fingre i en af de sjældne flasker, er den et fantastisk selskab til f.eks. skindstegt fisk serveret med nødder og kapers, kylling med urtebaseret sauce eller olie, helt klassisk til et bredt udvalg af tapas og snacks fra havet – eller som en stor meditationsvin helt for sig selv.
Kan gemmes op til 15 år fra frigivelse.


