Tommasi Trebbiano di Lugana - Le Fornaci Riserva 2021
Tommasi Le Fornaci Lugana Riserva er en elegant og fadlagret hvidvin med stor intensitet. Skabt på 100 % Turbiana og modnet i både stål og eg, byder den på nuancer af moden frugt, citrus, blomster og dragende mandel-nuancer. En vin med længde og karakter – velegnet til gastronomien, især i det italienske køkken.
Læs mere

Fersken

Mandel

Olivenolie

Pære

Citron

Havsalt

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Tommasis Le Fornaci Lugana Riserva er en eksklusiv hvidvin med mere fylde, flere aroma lag og mere karakter end deres almindelige Lugana. Skabt udelukkende på Turbiana – den lokale drue fra Gardasøens sydkyst – og lagret i både ståltank og fransk eg i hele 18 måneder, efterfulgt af seks måneder på flaske.
En Lugana Riserva skal lagres i minimum 24 måneder, hvoraf mindst seks skal være på flaske – og netop denne længere modning gør Riserva-udgaver mere komplekse, både i aroma og smag. Du kan forvente stor dybde, kompleksitet og en nærmest cremet tekstur og lang eftersmag.
Druerne kommer fra Tommasis egne marker i Sirmione, hvor én parcel byder på kalkholdig jord med ler, og to andre består af sand og silt. Den lerede jord bidrager med struktur og koncentration – den sandede med finesse og aromatik. Kombinationen skaber et helstøbt og lagringsvenligt udtryk af Lugana.
Farven er strågul med gyldne reflekser. Duften er moden og kompleks med noter af gul stenfrugt, blomster, citrus og strejf af vanilje og valnød. Smagen er koncentreret og blød med florale og mineralske nuancer, fin honningsødme og en afrundet eftersmag med elegante noter fra fadet.
Lugana Riserva er oplagt til gastronomi. Den løfter cremede pastaretter eminent og klarer sig glimrende til italienske oste som tallegio. Oplat til grillet fisk og kan sagtens matche lette kødretter af lyst fjærkræ eller kalv. Server den gerne ved 10 grader i større hvidvinsglas.


