Charles Frey Pinot Noir, Harmonie 2024
Indtagende naturvins-Pinot Noir, der kan hamle op med de populære tyske versioner. Ren, frugtig og utrolig elegant vin.
Læs mere

Kirsebær

Hindbær

Svampe

Nellike

Vanilje

Tranebær

The
Beskrivelse
Dambach-la-Ville
Danskerne har i årtier elsket vinene fra Alsace. Områdets beliggenhed, skønhed og charme betyder, at mange danskere har drejet bilen ind i en af de romantiske små byer for at smage på hvidvinene og den lokale mad. Strasbourg er regionens faktiske hovedstad, men Colmar er Alsaces vinhovedstad. Kører du små 25 km. nord for Colmar, så havner du i byen, Dambach-la-Ville. En lille idyllisk fæstningsby med smukke bindingsværkshuse. Det er i dette bjergtagende sceneri, at Charles Frey i flere århundreder har dyrket vin.
Pagten med naturen
Som biodynamisk vinproducent har arbejdet med jorden altafgørende betydning. Jordbunden består overvejende af granit, og det kan give problemer med vandstress og næringsmæssigt fattig jord. Derfor bruger Frey-brødrene organisk kompost produceret af bl.a. egen halm og efterladenskaberne fra egne heste og høns. Komposten tilfører jorden mineraler og bakterier samt renser ud i ukrudt. Dertil anvendes også urtepræparater og generelt arbejdes der efter Maria Thuns kalender, hvor der i al markarbejde tages hensyn til påvirkningen fra månens og himmellegemernes placering. Der bruges naturligvis hverken kunstgødning, herbicider eller pesticider i vindyrkningen. I stedet bruges biologisk bekæmpelse (nyttedyr) samt biodynamiske urtepræparater. Alt i alt bidrager biodynamikken til tæt samspil med naturen, hvilket giver et mere bæredygtig landbrug, biodiversitet, sundere vinstokke og ikke mindst umanipulerede og naturlige vine.
Pinot Noir, Harmonie
En indtagende Pinot Noir, der kan hamle op med de populære tyske versioner. Charles Freys Pinot Noir er en naturvin, som også er biodynamisk certificeret. Druerne til vinen kommer fra mere end 30 år gamle stokke
Både arbejdet i marken og vineriet udføres med håndkraft, og druerne afstilkes og udblødes i 8 dage inden spontangæringen går i gang. Efter 8 måneder tappes vinen ufiltreret på flaske. Fine, subtile aromaer af rosenblade, urter og røde kirsebær. Ren, frugtig og utrolig elegant vin, som samtidig har dejlige, saftige tanniner og en skøn, koncentreret eftersmag. Server vinen svalet til de lettere retter af både lyst og mørkt kød (gerne grillet), tomatbaserede retter, tapas eller vildt.


