Poggio al Tesoro Sondraia Superiore 2020
Poggio al Tesoro’s flagskib – en luksuriøs Supertoscaner med mørke bær, chokolade, tobak og silkeblød tekstur. Sondraia leverer intensitet og finesse, perfekt til et lækkert stykke marmoreret kød. Et imponerende lagringspotentiale af op til 20 år.
Læs mere
Før 895 kr.

Kirsebær

Solbær

Cedertræ

Krydderier

Grafit

Jordbær

Hindbær

Peberfrugt

Chilipeber

Blomme

Chokolade

Urter

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Med Sondraia rykker man op på Superiore-niveau hos Poggio al Tesoro, og den anses som husets flagskib. Den er baseret på de bedste druer fra de bedste parceller på ejendommen. Navnet antyder måske ikke hele historien, for der indgår også en smule Cabernet Sauvignon fra Via Bolgherese-marken, men hovedparten kommer fra Sondraia-marken, hvor de 65 % Cabernet Sauvignon, 25 % Merlot og 10 % Cabernet Franc dyrkes.
Kun de ældste og bedste parceller bruges, og druerne gennemgår en grundig sortering både i marken og i kælderen, inden vinificering. Vinen gæres i ståltanke og lagres derefter i 225 liters franske barriques, hvoraf 70 % er nye og 30 % er ét år gamle. Efter 22 måneder blandes vinen og tappes på flaske, hvor den hviler tre-fire måneder før frigivelse.
Vinen står mørkt i glasset, og i duften dominerer mørke røde bær, som med lidt luft følges af vanilje, kaffe, tobak, krydderier, mørk chokolade og et frisk pust af rosenblomster. Smagen er silkeblød med en nærmest balsamisk intensitet i den mørke frugt.
Sondraia er indbegrebet af stor luksus-Supertoscaner, hvor man tydeligt smager den kompromisløse tilgang fra mark til kælder. Perfekt til proteiner som grillet eller stegt lam, en klassisk ribeye eller côte de boeuf – og et luksuriøst valg til julemiddagen. Kan med fordel iltes en times tid før servering ved 14-15 grader. Vinen kan gemmes op til 20 år fra frigivelse.


