Viña Mayor Reserva 2019
Elegant og smukt ældet Tempranillo-rødvin med smag og duft af modne bær og elegante noter af tobak og læder fra fadet. Moden og kompleks vin, der er velegnet til rigtige ”herreretter”.
Læs mere
Før 253 kr.

Kirsebær

Figen

Cedertræ

Tobak

Dild

Blåbær

Lakrids

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Kompleks og elegant Reserva
Viña Mayor Reserva er en elegant og smukt ældet Tempranillo-rødvin, der i både duft og smag afslører den store umage, der er lagt i alt lige fra dyrkningen og udvælgelsen af druerne over gæringen og til lagringen.
Viña Mayor ligger i det spændende Ribera del Duero-distrikt, der hen over de seneste år har fået status af det mest innovative vindistrikt i Spanien. Det er et område, der af mange internationale vineksperter er udråbt til den kommende stjerne inden for spansk vinproduktion. Det er herfra landets næste stjernevine forventes at komme – og flere er allerede godt på vej mod stjernestatus.
Og Viña Mayor er bestemt en af stjernerne. Vinhuset blev grundlagt tilbage i 1986 med en klar vision; at skabe vine der udtrykker nutidens Ribera del Duero med alle de fantastiske egenskaber området har kombineret med de stolte vintraditioner der har lagt grund for Ribera del Duero.
Viña Mayor under Àlvaro Izquierdo
Vinhuset blev grundlagt tilbage i 1986 med en klar vision; at skabe vine der udtrykker Ribera del Duero med alle de fantastiske egenskaber området har, kombineret med de stolte vintraditioner, der har lagt grund for Ribera del Duero.
I spidsen står en af Spaniens mest lovende nye vinprofiler, winemaker Àlvaro Izquierdo, som siden 2025 har ledet vinproduktionen. Master of Wine Tim Atkin kårede ham i 2024 til “Young Winemaker of the Year.”
Àlvaro har en baggrund i Business Administration og en kandidatgrad i ønologi fra det anerkendte universitet i Bordeaux. Erfaringen spænder vidt – fra det banebrydende Terroir Al Limit i Priorat til det klassiske Château Kirwan i Bordeaux.
Med afsæt i denne kombination af tradition og innovation arbejder Àlvaro målrettet på at forny Viña Mayors udtryk. Hans ambition er at skabe mere elegante og nutidige vine, samtidig med at han bevarer den unikke karakter fra Ribera del Duero.
Oplevelsen af Viña Mayor Reserva
Den fuldstændig mørke, rubinrøde vin kan ikke undgå at fange dit blik, så snart du hælder den op i dit vinglas. For vinen smyger sig kælent rundt i glasset under ophældningen, før den lægger sig til ro med et blåligt skær på overfladen.
Fra vinen breder der sig en duft af herreværelse med elegante noter af læder og tobak, kombineret med duften af modne, mørke bær, søde krydderier og en let note af brød eller toast.
Smagsoplevelsen står fuldstændig mål med duftoplevelsen. Udover tobak og læder er der også en tydelig smag af mokka, der blander sig nænsomt i smagsoplevelsen. Vinen føles silkeblød på tungen med en kompleks struktur og en perfekt afrundet syre. Og eftersmagen er lang og delikat.
Perfekt til ”herremad”
Det er ikke til at gå fejl af, at denne vin har fået al den kærlighed, der skal til, for at skabe en moden og kompleks vin, der er velegnet til rigtige ”herreretter”. Druerne stammer fra nogle af vinhusets ældste vinstokke, der har stået på de samme skråninger i 900 meters højde i mere end 60 år.
Viña Mayor Reserva er oplagt til rødt kød, stege og stuvninger med vildt, Castaliansk-inspirerede stege og alle former for modne, stærke oste. Også velegnet til kødholdige risretter og retter og supper med svampe.


