Tag på vintur på toppen af Danmark i Skagen
Skagen er et yndet udflugtsmål for mange danske og udenlandske gæster, og byen og oplandet bobler da også over med en masse skønne steder at besøge, hvis du er på udkig efter en kvalitetsvinoplevelse i særdeles naturskønne omgivelser. Her får du nogle af de bedste spise- og vinoplevelser.
Hyttefadet
Fra uge 10 til 43 summer det af liv og glade dage hos Hyttefadet i hjertet af Skagen.
Som et gastronomisk og kulturelt samlingspunkt kan Hyttefadet bryste sig af at have bragt et utal af gode stunder på bordet i deres rolle som både café, brasserie og vinbutik.
Hver dag kan du i tidsrummet 12.00 til 18.00 gå på opdagelse i vinbutikkens fantastiske udvalg med lækre flasker til enhver anledning, som eksempelvis kan nydes hjemme på terrassen i feriehuset i skønne Skagen.
Glæden for god vin stopper dog langt fra der.
Til både frokost og aften kan du slå dig ned hos det legendariske spisested i Skagen og nyde masser af god vin og skønne retter, der strækker sig over formidabel smørrebrød til frokost til masser af skønne aftenretter, der i den grad rimer på Skagen og skøn maritiminspireret feriestemning!
Det dygtige personale står klar til at skænke dig en særdeles god aften på toppen af Danmark. Og så bliver spørgsmålet bare:
Hvad skal der i glasset? :-)
Bodilles Kro
Når det kommer til hyggelige spisesteder i Skagen, er det svært ikke at sige Bodilles Kro.
Restauranten er en af Skagens mest kendte og er sted for en konstant summen af hygge, stemning og gode stunder med familie og venner.
Alle ugens dage kan du opleve, hvordan Bodilles Kro kærligt byder dig til bords i et utal af kompromisløse kvalitetsretter samt et vinkort, der vil glæde enhver gæst i huset.
Vinkortet kan præsentere alle af verdens mest populære vinområder, hvor særligt det italienske står flot repræsenteret i et meget stærkt vinudvalg. Det aktuelle vinkort, som naturligt udvikler sig over tid, er på intet mindre end 16 sider, og der kobles gode, forklarende ord på alle vinene, så du kan vælge det, der passer allerbedst til dine ønsker
Gå på opdagelse i vinens forunderlige verden i feriebyen Skagen.
Bodilles Kro glæder sig til at se dig til en dejlig aften i vinens tegn.
HJORTHs Badehotel
Med omdrejningspunkt i Skagens fabelagtige natur har HJORTHs Badehotel skabt et fortryllende åndehul for velvære og kvalitet.
Todelt mellem et atmosfærisk badehotel og en restaurant i topklasse har HJORTHs skabt et univers, hvor én god oplevelse sjældent kommer alene.
Badehotellet er som at træde ind i en autentisk tidslomme, og er samtidig det stedet, hvor de første tanker til den folkekære serie “Badehotellet” blev født.
I restauranten finder du nyfortolkede danske klassikere, hvor alt er lavet fra bunden ud fra lokale og sæsonaktuelle råvarer.
Både hotel og restaurant holder åbent hver weekend og helligdage i marts, april og maj. Dertil har hotellet åbent alle dage i de tre sommermåneder.
Og vinkortet, spørger du? Det er på intet mindre end 28 sider sprængfyldt med kvalitetsvin, som bare venter på, at du går på opdagelse i det.
Foldens Hotel
Skal du opleve Skagen, skal du opleve stemningen, atmosfæren, nærværet og ikke mindst den naturskønhed, der gør Skagen til noget helt særligt.
Alt dette får du hos Foldens Hotel med sin charmerende placering i hjertet af den yderst populære ferieby.
Her er alt indenfor rækkevidde - også det gode måltid, der kan nydes nær byliv og bølgeskvulp.
Foruden at være hele byens hotel kan du hos Foldens Cafe & Restaurant året rundt få en velsmagende oplevelse, hvor havets store spisekammer er i højsædet.
Om du er til friskfanget fisk eller klassisk smørrebrød, finder du det hos Folden, der naturligvis også byder på et glas kold hvidvin i aftensolen fra det overskueligt vinkort, som guider dig flot mod den vin, der passer allerbedst til dig.
Og hvis du har brug for at blive vejledt mod den bedste vin til dig, så kender personalet vinkortet i detaljen og hjælper dig hellere end gerne med at finde den allerbedste vin til en dejlig aften hos Foldens Hotel.
Aalbæk Badehotel
Toppen af Danmark er rig på natursmukke oplevelser og unikke seværdigheder.
Blandt alt det ligger Aalbæk Badehotel som et formidabelt åndehul.
Her er der plads til roen, til nærværet og til hinanden i et tempo, hvor åndedrættet langsomt sænker sig.
Hver dag kan du fra kl. 12.00 til 20.00 nyde godt af den høje kvalitet og stemningsfulde atmosfære, der er at finde i badehotellets restaurant, og hvor vinkortet er et helt kapitel for sig.
Med afslappede skuldre kan du på mest tilfredsstillende vis lade dig falde hen til det smagfulde udvalg, som tager dig med rundt i hele vinens verden.
Den friske mousserende, den sommerlige rose. Den iskolde hvide, den kraftfulde røde. Hele udvalget af kvalitetsvine er på plads, og stedets personale hjælper dig med at finde den eller de vine, der passer bedst til dine ønsker.
Der venter storslåede oplevelser for krop, sind og gane hos Aalbæk Badehotel.
Restaurant De 2 Have
En positiv kompromisløshed på tværs af mad, stemning og udsigt.
Sådan kan det kort opsummeres, når der skal sættes ord på De 2 Have, der med sin helt vidunderlige placering i Skagens klitlandskab stråler af noget ganske særligt.
Her nøgleordet kvalitet. En kvalitet, der kan opleves hver af ugens syv dage.
Alene beliggenheden og ikke mindst dens fantastiske udsigt er et betagende kapitel for sig. Lykkes det at løsrive dig, vil du hurtigt finde ud af, at den smukke udsigt fortsætter ned gennem menukortet på spisestedet.
Selv de mest kræsne smagsløg kan se frem til selvforkælelse i de friskfangede østers, de veltilberedte moules frites eller den yderst møre og saftige ribeye. For ikke at glemme vinmenuen, der næppe kan nydes i bedre omgivelser.
Om du er til topklasse champagne, elegant mousserende, iskold hvid, sommerlig rosé eller smagfuld rød, har De 2 Have glasset til dig.
Toppen af smagsoplevelser på toppen af Danmark.
Viseværtshuset
Midt i Skagens pulserende liv og kun et stenkast fra haven ligger Viseværtshuset. Skagens ældste og mest hyggelige musiksted. Her er livemusik og god stemning i massevis.
Her er livemusik hver dag fra 26. juni til 15. august og hver weekend i april, maj, juni, august og september. Dermed er der rig mulighed for at opleve en god og autentisk stemning midt i Skagen, og det er selvfølgelig muligt at købe masser af god vin og drikke til de mange arrangementer.
På stedet kan du også nyde en klassisk dansk frokost som stjerneskud, smørrebrød, hjemmelavede fiskefrikadeller eller bøfsandwich, og til aften tilbydes forret, hovedret og dessert i velkendt krostil.
Til maden kan nydes et bredt udvalg af vine, som komplimenterer maden på fornemste vis. Om du er til bobler, rose-, hvid- eller rødvin, er der muligheder for enhver smag.
Hvis du er til dejlig klassisk dansk mad, live musik, god stemning og et godt glas vin, må du ikke snyde dig selv for at besøge det skønne sted, som Viseværtshuset i den grad er.