Lej lokaler i Odense

Lad de smukke og historiske lokaler på Fisketorvet danne rammen om en privat vinsmagning, en middag eller dit næste møde. Lokalerne kan rumme fra 6 til 40 personer. 

Vil du vide mere?

Kontakt Kim Sjødahl, angående leje af lokaler til private arrangementer. 

Lokaler med historisk vingesus

Lokalerne i Kjær & Sommerfeldts nye vinhandel på Fisketorvet i Odense summer af liv og giver klare påmindelser om adressens lange, og betydningsfulde bankhistorie. I 1874 begyndte opførelsen af den imponerende hvide bygning, der i dag huser Kjær & Sommerfeldts smukke vinhandel. Denne bygning, tegnet af den anerkendte arkitekt C.W.F. Lendorf i perioden kendt som Historicismen, blev færdiggjort i 1875. Samme år blev Kjær & Sommerfeldt grundlagt og indledte vinhandlens egen historiske rejse.

Vinhandlen blev i 2023 renoveret med respekt for husets bankmæssige historie, der har sat sit præg på lokalområdet igennem årtier, og emmer af den særlige sjæl, der er knyttet til stedet.

I dag er alle lokalerne smukt istandsat med historien in mente, og de bruges alle til arrangementer, lige fra vinsmagninger til møder og middage. 

Sæt et unikt præg på dit arrangement

Lad lokalerne på Fisketorvet danne rammen om en privat vinsmagning, en middag eller dit næste møde. Uanset hvad du planlægger, hjælper vi med at opfylde dine ønsker.

De imponerende lokaler sætter et unik præg på dit møde eller arrangement. Lokalerne kan rumme fra 6 til 40 personer, og kun fantasien sætter grænser.

Lokalerne på Fisketorvet

Vinbar

Plads til 35-40 personer

Passer til: Større arrangementer og receptioner.

Historie: Følg den grønne løber ned til den magiske verden af vin, du kun finder her i vinbaren. Stemningen er ren brasserie med en vinbar fra 1930, der er hentet hjem fra Frankrig. Tunge, gyldne gardiner, blomstret og gammelrosa velour præger sofaerne og de bløde lænestole. I midten er der to højborde med klassiske franske barstole, hvorfra man har udsyn til den smukke lysekrone og vinhistorien, der pryder væggene.

Direktionen

Plads til 20 personer

Passer til: Møder, middage og vinsmagninger. 

Historie: Gør dig det mageligt i de klassiske og moderne Autostole i Direktionen. Her hænger Louis Poulsens klassiske VL5 lysekroner smukt over de to snedkerbyggede smageborde med lys. Bagerst i lokale hænger Grosserer Alfred Valdemar Reyn (f. 1869, d. 1935), som gennem en lang årrække var ejer sammen med Hans Jørgen Wengel i Danmarks gamle hofvinhandler Lorentz Pedersen grundlagt i 1788. Et firma, som blev opkøbt og overflyttet til Gammel Mønt i 1973 af Vingaarden, som Kjær &Sommerfeldt dengang hørte under. Så specielt at den lille købte den store. På daværende tidspunkt var Lorenz Petersens Vinhandel nemlig cirka tre gange så stor som Kjær & Sommerfeldt, så det er lidt af et under, at Kjær & Sommerfeldt overlevede fusionen med sin identitet intakt. 

Lokalet har en stor fladskærm i stilfuld antik ramme.

Bankboksen

Plads til 35-40 personer

Passer til: Større vinsmagninger, møder eller middage. 

Historie: 

Det gamle og det moderne fusionerer smukt i den historiske og velbevarede bankboks. Her forenes Gubi Beetle Dining og Chair Beetle Bar Chair i en harmonisk sammensætning. Den gyldne velour og antikke messingunderstel skaber en imponerende wow-effekt. Gæster kan sidde på barstole rundt omkring i "graven" i bankboksen, hvor der er plads til to runde borde eller ét langt bord. Bordene og bordpladerne kombinerer granit, egetræ og messing, hvilket harmonerer smukt med de ældre bankbokse.

En stor pragtfuld lysekrone svæver i midten af bankboksen, og små bordlamper fra &Tradition sørger for en eventyrlig belysning. De nye lofter bidrager til en optimal akustik i rummet. Desuden er der iværksat forbedret ventilation i de eksisterende kanaler for at sikre konstant god luftkvalitet.

Logen

Plads til 6 personer

Passer til: Intime og eksklusive vinsmagninger, en hyggelig middag eller afholdelse af mindre samtalemøder.

Historie: 

Den lille VIP-loge emmer af historie. Væggene er fyldt med Kjær & Sommerfeldts historie og vores tætte forbindelse til kongehuset. Prismelyse kronen, der svæver over det ovale mahognibord skaber en helt særlig atmosfære i rummet, hvor man kan være sig selv og drømme sig tilbage i historien.

Besøg os i Odense

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt