Privat arrangement i Odense
Lad lokalerne i det gamle bankpalads danne rammen om en privat vinsmagning, en middag eller dit næste møde. Uanset hvad du planlægger, hjælper vi med at opfylde dine ønsker.
Vil du vide mere?
Kontakt Kim Sjødahl, så hjælper han med at skræddersy netop dit arrangement.
- E-mail: kis@kogs.dk
- Telefon: +45 4888 0556
Vinsmagning
Ønsker du at afholde en privat vinsmagning? En privatvinsmagning hos os i Odense varer typisk 2 timer og der smages 6 til 8 vine.
Vores dygtige vinkonsulent sikrer, at I får en professionel vinoplevelse og bliver klogere på vinens forunderlige verden.
Læs mere om privat vinsmagning her.
Møder
Mangler du det perfekte sted til at afholde dit næste møde? Vores historiske lokaler kan rumme fra 6-40 gæster, og I får selvfølgelig jeres eget private lokale stillet til rådighed.
Har I behov for en skærm til præsentation, er dette også muligt. Ønsker i forplejning kan I f.eks. bestille kaffe, kage, frugt og snacks eller frokost.
Middag
Vil du arrangere en privat middag i ekstraordinære omgivelser? Invitér dine kunder, venner eller familien på en helt unik oplevelse i vores historiske lokaler.
Du sætter temaet, og vores sommelier og hus-kok får dine ønsker til at gå i opfyldelse. De smukke lokaler i det gamle bankpalads på Fisketorvet kan rumme mellem 6 og 40 gæster.
Lokalerne på Fisketorvet
Vinbar
Plads til 35-40 personer
Passer til: Større arrangementer og receptioner.
Historie: Følg den grønne løber ned til den magiske verden af vin, du kun finder her i vinbaren. Stemningen er ren brasserie med en vinbar fra 1930, der er hentet hjem fra Frankrig. Tunge, gyldne gardiner, blomstret og gammelrosa velour præger sofaerne og de bløde lænestole. I midten er der to højborde med klassiske franske barstole, hvorfra man har udsyn til den smukke lysekrone og vinhistorien, der pryder væggene.
Direktionen
Plads til 20 personer
Passer til: Møder, middage og vinsmagninger.
Historie: Gør dig det mageligt i de klassiske og moderne Autostole i Direktionen. Her hænger Louis Poulsens klassiske VL5 lysekroner smukt over de to snedkerbyggede smageborde med lys. Bagerst i lokale hænger Grosserer Alfred Valdemar Reyn (f. 1869, d. 1935), som gennem en lang årrække var ejer sammen med Hans Jørgen Wengel i Danmarks gamle hofvinhandler Lorentz Pedersen grundlagt i 1788. Et firma, som blev opkøbt og overflyttet til Gammel Mønt i 1973 af Vingaarden, som Kjær &Sommerfeldt dengang hørte under. Så specielt at den lille købte den store. På daværende tidspunkt var Lorenz Petersens Vinhandel nemlig cirka tre gange så stor som Kjær & Sommerfeldt, så det er lidt af et under, at Kjær & Sommerfeldt overlevede fusionen med sin identitet intakt.
Lokalet har en stor fladskærm i stilfuld antik ramme.
Bankboksen
Plads til 35-40 personer
Passer til: Større vinsmagninger, møder eller middage.
Historie:
Det gamle og det moderne fusionerer smukt i den historiske og velbevarede bankboks. Her forenes Gubi Beetle Dining og Chair Beetle Bar Chair i en harmonisk sammensætning. Den gyldne velour og antikke messingunderstel skaber en imponerende wow-effekt. Gæster kan sidde på barstole rundt omkring i "graven" i bankboksen, hvor der er plads til to runde borde eller ét langt bord. Bordene og bordpladerne kombinerer granit, egetræ og messing, hvilket harmonerer smukt med de ældre bankbokse.
En stor pragtfuld lysekrone svæver i midten af bankboksen, og små bordlamper fra &Tradition sørger for en eventyrlig belysning. De nye lofter bidrager til en optimal akustik i rummet. Desuden er der iværksat forbedret ventilation i de eksisterende kanaler for at sikre konstant god luftkvalitet.
Logen
Plads til 6 personer
Passer til: Intime og eksklusive vinsmagninger, en hyggelig middag eller afholdelse af mindre samtalemøder.
Historie:
Den lille VIP-loge emmer af historie. Væggene er fyldt med Kjær & Sommerfeldts historie og vores tætte forbindelse til kongehuset. Prismelyse kronen, der svæver over det ovale mahognibord skaber en helt særlig atmosfære i rummet, hvor man kan være sig selv og drømme sig tilbage i historien.