Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom
Hvilket champagneglas er bedst?

Hvilket champagneglas er bedst?


Det er ikke helt ligegyldigt hvilket type glas, du serverer din Champagne i. Glassets facon kan påvirke smagsoplevelsen, og du får forskellige bobler afhængigt af, hvilket glas du vælger.

Champagneskålen

Champagneskålen eller Coupeglasset har igen fået en renæssance. Det vintage glas skulle efter sigende være formet efter Marie Antoinettes bryst og er utrolig flot at servere Champagne i. Glassets store overflade gør dog, at vinen hurtigere vil blive flad og boblerne fise ud og forsinde – og boblerne er nu engang en stor del af Champagne-oplevelsen. Er du en af de Champagne-nydere, der nyder din Champagne i store, effektive slurke, kan du dog roligt gøre brug af de moderne skålformede glas.

Fluteglasset

Det høje, slanke glas som de fleste i dag drikker Champagne af, kaldes for fluteglas. Udover at være dekorativt, tjener glassets lange stilk også dét formål, at Champagnen forbliver kold i glasset, da du ikke opvarmer den med dine fingre. Glasset er perfekt til store fester eller receptioner, hvor Champagnen skal stå klar til gæsterne uden at tabe pusten. Fordi glasset har en lille flade, holder det længere på boblerne. Og s¨ser det også indbydende ud, når de mange bobler perler op ad glasset inderside.

Bourgogneglasset

Hvis du leder efter den fuldt ud aromatiske oplevelse, bør du drikke dine bobler af et bredere glas, som f.eks. et Bourgogneglas. Fordelen ved det lidt bredere glas er, at det er nemmere at slynge vinen i glasset, så der frigives mere duft og dermed også smag – og så er det langt nemmere at komme til med næsen, når der skal duftes.

Vi anbefaler

Når du skal vælge Champagneglas, skal du først og fremmest vælge efter, hvad du selv har lyst til at drikke af. Det handler alt sammen om smag og temperament.

Guide til vinglas

Vil du gerne blive klogere på match af glas og vin? Se vores store guide til hvilket glas, der passer til hvilken vin.