Hvilket champagneglas er bedst?

Det er ikke helt ligegyldigt hvilket type glas, du serverer din Champagne i. Glassets facon kan påvirke smagsoplevelsen, og du får forskellige bobler afhængigt af, hvilket glas du vælger.

Champagneskålen er bedst, når boblerne skal hurtigt ned. Den store overflade forkorter nemlig boblernes liv.

Champagneskålen

Champagneskålen eller Coupeglasset har igen fået en renæssance. Det vintage glas skulle efter sigende være formet efter Marie Antoinettes bryst og er utrolig flot at servere Champagne i. Glassets store overflade gør dog, at vinen hurtigere vil blive flad og boblerne fise ud og forsvinde – og boblerne er nu engang en stor del af Champagne-oplevelsen. Er du en af de Champagne-nydere, der nyder din Champagne i store, effektive slurke, kan du dog roligt gøre brug af de moderne skålformede glas.

Fluteglasset er en klassiker til receptioner, hvor boblerne skal bevares længst muligt.

Fluteglasset

Det høje, slanke glas som de fleste i dag drikker Champagne af, kaldes for fluteglas. Udover at være dekorativt, tjener glassets lange stilk også dét formål, at Champagnen forbliver kold i glasset, da du ikke opvarmer den med dine fingre. Glasset er perfekt til store fester eller receptioner, hvor Champagnen skal stå klar til gæsterne uden at tabe pusten. Fordi glasset har en lille flade, holder det længere på boblerne. Og så ser det også indbydende ud, når de mange bobler perler op ad glasset inderside.

Bourgogneglasset

Hvis du leder efter den fuldt ud aromatiske oplevelse, bør du drikke dine bobler af et bredere glas, som f.eks. et Bourgogneglas. Fordelen ved det lidt bredere glas er, at det er nemmere at slynge vinen i glasset, så der frigives mere duft og dermed også smag – og så er det langt nemmere at komme til med næsen, når der skal duftes.

Vi anbefaler

Når du skal vælge Champagneglas, skal du først og fremmest vælge efter, hvad du selv har lyst til at drikke af. Det handler alt sammen om smag og temperament.

Er du klar til at drikke Champagne?

Champagnetid

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt