Ved hvilken temperatur skal hvidvin serveres?

At køle hvidvin er faktisk lidt af en kunstart. For der er forskel på, hvilke hvidvine, der har bedst af at blive serveret køleskabskolde og hvilke, der folder sig flottest ud, når de har lidt mere temperatur.

HVOR KOLD?

Ung hvidvin: bør du servere ved 6-8 grader.

Fyldig hvidvin med fad: fx Chardonnay bør du servere ved 10-12 grader.

I tvivl om hvilken hvidvin, du har mellem hænderne? Så server ved en temperatur på 8-14 grader. 

Find din næste hvidvin

Hvor kold skal din hvidvin være? Det afhænger af din hvidvin. Er den let og frisk eller fyldig og kompleks?

Helt overordnet skal de lette, friske og ukomplekse vine nydes koldest. Jo mere kompleks en hvidvin bliver pga. f.eks. længere fadlagring, jo højere serveringstemperatur. Serverer du til gengæld en hvidvin for varmt, mister den sin friskhed og spændstighed.

Køl hvidvinen ned i en fart

Det kan være nærliggende at putte hvidvinen i fryseren, hvis du har glemt at lægge den på køl, og gæsterne er lige på trapperne. Men faktisk er der en endnu hurtigere måde at køle hvidvinen ned på, nemlig i en spand med koldt vand og en god portion salt. Saltet er med til at sænke frysepunktet, og vinen køles derfor lynhurtigt i det iskolde vand.

Hvor lang tid tager det hvidvin at blive kold

Hvis du tager vinen ud af køleskabet ca. en halv time, før den skal nydes, vil den med al sandsynlighed have en fin temperatur for den gennemsnitlige hvidvin, men det afhænger selvfølgelig af om vinen stilles frem en kølig forårsdag eller en bragende sommerdag i solen.

Hvilken hvidvin skal i glasset?

Passion for mennesker og vin siden 1875

Levering
før juleaften?

Køb senest den
20. december kl. 13

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt