Brovia

Brovia

Den familieejede Brovia-ejendom blev etableret i 1863 i Castiglione Falletto, men de var først fra 1953 at man begyndte at sælge Barolo på flaske under eget navn. Vingårdens nutidige, respektindgydende renommé begynder dog først fra slutningen af 1980’erne, da Giacinto Brovias to døtre; Cristina og Elena, indgår i familiefortagenet på fuld tid, og videreudvikler de stolte traditioner – i dag sammen med Elenas mand, Àlex Sanchez.

Traditionalist eller modernist?

Spørgsmålet omkring hvorvidt en producent er traditionalist eller modernist, og måske navnlig væsensforskellene heri, er i dag så småt ved at være udvaskede til fordel for et mindset, der stræber efter at udtrykke essensen af den enkelte mark; en terroir-tankegang som den vi kender fra Bourgogne.

Vist har barriques fundet plads på tværs af Barolos mange producenter, men hos Brovia fastholder man forsat brugen af store fade, da små fade ifølge Àlex blot vil risikere at sløre den enkelte vins ophav og typicitet. I manges ører vil denne tilgang kategorisere Brovia som traditionalist. Men hvorom alting er, så synes kodeordene for Brovias vine at være elegance, kompleksitet og præcision. Alle som én er vinene herfra overordentligt vellavede og helt igennem uimodståelige, båret oppe af en helt unik professionalisme fra teamet bag.

Brovias stolthed

Skønt druen i beplantningsmæssig henseende blot tegner sig for 55% af de samlede markbesiddelser på knap 20 ha, så er Nebbiolo-druen Brovias væsentligste omdrejningspunkt og stolthed. Dette skyldes ikke mindst besiddelserne på de fire cru-marker; Rocche, Villero og Garblèt Sue i Castiglione Falletto og Brea i Serralunga d’Alba. Vinstokkene på disse besiddelser er typisk 40-60 år gamle, hvorimod Brovias basis Barolo typisk kommer fra 15-35 år gamle vinstokke fra Garblèt Sue’ og Brea markerne. Fælles for disse vine, er, at de udelukkende fremstilles af ”free-run juice”; den most der frigives efter macerationen inden presningen. Den vin der fremkommer efter presningen bortsælges kort og godt.

Denne eksklusive praksis er formentlig en stærkt medvirkende årsag til Brovias tårnhøje kvalitetsniveau, hvilket da heller ikke er undgået den internationale presses opmærksomhed. Se bare her:

“Over the last few years Brovia has carved out a place among Piedmont's elite” Vinous, Antonio Galloni

“I can’t say enough good things about the Brovia family and what they have accomplished over the years, but especially over the last decade or so, which has seen them jump into the upper echelon of Barolo producers. ” The Wine Advocate

“As I have said before, I don't think anyone is making better wines today than Brovia, with one or two very expensive exceptions.” Snooth

“Motivating the “chiocciola” to Brovia is easy: their Barolos are, according to us, among the greatest Langa wines and they are born from a deep respect to the terroir. Full stop!” Slow Wine

“Their Barolo cru vineyards bring out the absolute best in the Nebbiolo grape…” Gambero Rosso

“…Barolo has the most comprehensive mapping of cru sites anywhere in Italy. A tasting with the Brovia family in Castiglione Falletto shows why. Its single-vineyard selections offer a masterclass on the influence of vineyard location…”  Decanter

Bæredygtige tiltag hos Brovia:

Alle markerne på Brovia er økologisk certificeret, dog er kælderen det ikke og derfor er vinene heller ikke certificerede. I markerne er der generelt stor fokus på biodiversitet og man har f.eks. investeret i det bedste udstyr til at sprøjte markerne med, hvor man udelukkende bruger en smule kobber eller svovl, undgår brug af pesticider og lignende. Hos Brovia er der stort fokus på mange bæredygtige tiltag som f.eks. brug af solenergi og lettere flasker for at mindske CO2 aftrykket. Brovia har også nogle etiske principper for hvordan man behandler de ansatte og for Brovia er det vigtigt, at deres partnere rundt omkring i verden har den samme tilgang.

I deres bæredygtighedsprogram arbejder de med:

Miljø:

  • Minimere brug af pesticider
  • Minimere vandforbrug
  • Reducere energiforbrug
  • Sortere affald
  • Emballage – fx FSC certifikation
  • Øge biodiversitet

Sociale områder:

  • Medarbejdersundhed og -trivsel
  • Ligeløn
  • Ligestilling mellem kønnene
  • Anti-diskrimination
  • Børne- og tvangsarbejde
  • Menneskerettigheder

Ledelsesstyring:

  • Etik- og antikorruption
  • Databeskyttelsespolitik

Information

ia Alba Barolo 145, Castiglione Falletto CN, Italien

Passion for mennesker og vin siden 1875

Levering
før juleaften?

Køb senest den
20. december kl. 13

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt