Vinmarker
Scala Dei er et hus, der gør tingene ordentligt. Husets marker er i gennemsnit 40 år gamle og al arbejde i vinmarkerne, inklusiv plukning, sker manuelt. En af de ting, der gør huset helt specielt, er de højdemeter, markerne er placeret i. Scala Dei har de højest beliggende vinmarker i hele Priorat, og dermed har man stor forskel på dag- og nattetemperatur, hvilket er med til at udvikle aromaerne optimalt.
Scala Dei har altid hørt til områdets bedste vinhuse, og da Codorníu overtog huset, blev Scala tilført know-how og kapital til at lave nogle spændende investeringer i kældrene; ny presseteknik, temperaturkontrol og nye fade. En anden væsentlig faktor for kvalitetsfremgangen er vinmageren Carmen de Francisco, der har skabt mere koncentrerede og frugtrige vine end tidligere.