
Domaine Prieur-Brunet
Domaine Prieur-Brunets samlede jordbesiddelser på omkring 25 ha havde Santenay-appellationen som naturligt omdrejningspunkt og foruden enkelte besiddelser i Meursault, er det fortsat herfra langt hovedparten af vinene i dag kommer. Domaine Prieur-Brunets 1. Cru mark i Santenay, deres cirka 5 ha store mark Maladière, er forsat huset stolthed og fineste eksponent for ejendommen.

Et omfattende genbeplantningsprogram er igangsat og vil forsætte de kommende mange år. Al arbejde på marker og i kældre varetages nu af Louis Jadots team med samme nidkærhed og præcision, som gælder for alle husets øvrige vine og besiddelser. Der er således næppe nogen tvivl om, at et betydeligt kvalitetsløft er under opsejling. De første tegn på forbedringer står allerede lysende klare.