I dag ejes Tokaj-huset Hétszőlő af forretningsmanden Michel Reybier, der i tillæg til en stribe hoteller ejer det berømte Château Cos d’Etournel i St. Estèphe i Bordeaux.
Tokaj er den ældste, klassificerede vinregion i verden og findes i dag på UNESCO’s Verdensarvsliste af samme grund. Selvom Tokaj den da i dag stadig kendes for sine afhængighedsskabende dessertvine med et formidabelt lagringspotentiale, så finder du i dag også her nogle fremragende tørre hvidvine, der kan give nogle af de bedste tyske Riesling-vine kamp til stregen, når det gælder frisk syre og rank statur. Furmint er Ungarns mest berømte drue, der står bag Tokaji Aszú-dessertvine såvel som tørre, sprøde hvidvine, som stilmæssigt kan minde om Riesling. Hele 73% af det dyrkede areal hos Hétszőlő er den syreholdige Furmint, mens den karakterfulde drue Hárslevelű, der sammen med Gouais Blanc er forældre til Furmint, udgør ca. 18%.