Grundlæggerens dagbøger
I årene 1853-54, mens koleraepidemien hærgede København, førte den unge Charles Christian Kjær, der sidenhen skulle grundlægge Kjær & Sommerfeldt, dagbog. Dette historiske dokument blev i efteråret 2022 overleveret til Kjær & Sommerfeldt og med grundlæggerens dagbøger får vi her små dagligdagsrefleksioner fra en tung tid, hvor koleraepidemien hærgede hele verden.
Et lille stykke københavnerhistorie kom hjem til Københavns ældste vinhandel, da efterkommerne af Kjær & Sommerfeldts stifter Charles Christian Kjær (1838-1897) overleverede to af hans dagbøger skrevet i årene 1853-1854, hvor koleraepidemien hærgede i København. Dette skete efter ønske fra den nu afdøde Grethe Koch, der er barnebarn af Charles Christian.
Dagbøgerne giver et indblik i de tanker, der fyldte hos en ung mand fra borgerskabet, i en svær tid, hvor døden var allestedsnærværende i København. De mange dødsfald fyldte meget hos den unge Charles Christian, men der tegner sig også et billede af et nysgerrigt menneske med appetit på livet.
Og saaledes ved intet Menneske hvornaar og hvordan Døden nærmer sig, thi Mennesket kan jo ikke gjøre et Skridt, uden at omsvæves af den, dog dø skal vi alle, men helst vil vi leve.
Uddrag af første dagbog, 15. juli 1953
Første dagbog
15. maj – 24. august 1853
Koleraepidemien nævnes første gang 27. juni og er herefter allestedsnærværende i Charles' dagbog, der beskriver kortspil og besøg, spadsereture, ildebrande og teateroplevelser i samme åndedrag som beskrivelserne af epidemiens mange ofre. Ved dagbogens slutning er 7247 angrebne og 3930 døde som følge af epidemien.
Anden dagbog
25. august – 7. december 1853
Også i denne dagbog er døden et gennemgående temaer og ligesom første dagbog giver den et indblik i livet under koleraepidemien i byen. Først halvvejs inde i dagbogen, noterer den unge Charles at kolera ikke længere anses for en epidemi. Herudover giver dagbogen indblik i Charles' gøren og laden med teaterture, besøg og et noget mørkere vejr.
Tredje dagbog
8. december 1853 – 15. marts 1854
Det er i tredje dagbog, at den unge Charles begynder forberedelserne til sin konfirmation og også her han afslutter skolen. Det historiske bagtæppe er Krimkrigen mellem Rusland og Tyrkiet, en konflikt, der hærgede Sortehavsregionen imellem 1853 og 1856. Disse politiske uroligheder beskrives løbende i dagbogen. Charles beretter også om 300 Mormoners afrejse til "det forjættede Land", som beskrives anden juledag.
Fjerde dagbog
16. marts 1854 – 1. maj 1854
I fjerde dagbog får Charles arbejde hos en Urtekræmmer Hansen. Også hans konfirmation finder sted, og det er en ceremoni, der vækker store følelser i den unge konfirmand. Dagbogen er kortere, end de øvrige, for som han skriver: ”tilmed kan der jo ikke heller være noget at skrive om, naar man bestandig staaer i en Boutik.”
Enhver, som læser min Dagbog, vil maaske forundre sig over de mange Fornøielser jeg har, men i en Sommerferie og i en Tid som den nærværende, hvor Fornøielser udfordres til at kunne udsprede de ilde Tanker, som opstaaer i Ens Gemüt [sind] ved Stillesiden, da vil man komme til den Slutning at saadanne Fornøielser ere meget nødvendige.
Uddrag af dagbogen, 3. august 1853
Et stykke københavnerhistorie
Det er morsomt at læse den unge Charles Christians refleksioner over sine dagbogsnotater her så mange år efter, hvor dagbogen udgør et lille stykke københavnerhistorie. For den, der fører dagbog ved ikke i den skrivende stund om det, der skrives bliver vigtigt - personligt såvel som historisk - eller trivielle dagligdagsreportager. Men en sådan karakter har dagbogen: Den indfanger det dagligdags, de store begivenheder og de små, dag for dag.
En indledende Bemærkning
Jeg har ofte tænkt mig, at det Menneske, som i en Række af Aar bestandig har nedskreven Dagens og Tidens Begivenheder, engang med Glæde og Lyksalighed vil gjennem læse den, og derved komme til den Slutning, at en saadan Erindringsbog har en uerstattelig Værdi. Men for at kunne læse den med den Interesse, som en saadan Bog fortjener, saa maa man udfóre den med Accuratesse og Orden, og derfor bór man ogsaa betragte den som en Skat, der bór holdes i Hævd af Vedkommende og bevares for ydre skadelige Paavirkninger. Efter at jeg saaledes i længere Tid havde tænkt paa at holde en Dagbog, besluttede jeg mig endelig til at begynde den 15 Mai 1853, ikke alene efter mit eget Ønske, men ogsaa efter saa mange andres Opfordring; og jeg har i senere Tid ofte gjennem læst mine tidligere Dagbóger, og moret mig ubeskrivelig derover, hvor ubetydelig end Indholdet af den er. – Jeg vil blot hermed slutte denne korte Préambule [indledende bemærkning] med det Ønske i længere Tid at kunne nedskrive de saa intetsigende og ubetydelige Begivenheder som hænder i mit Liv. –
Charles Kjær, København 15/2 1854.
Mellem kulturglæder og koleraepidemi
I dagbøgerne beskriver Charles det ubarmhjertige forløb af sygdommen, hvor antallet af angreb og dødsfald stiger dag for dag. Den unge mand nævner, hvordan velrenommerede borgere i byen såvel som naboer også bliver ofre for epidemien. Der er konstant meldinger om dødsfald, og gaderne er fyldt med lig. Læger og sundhedsmyndigheder forsøger at tage skridt for at inddæmme sygdommen, men antallet af ofre fortsætter med at stige.
I midten af den grusomme epidemi fortsætter livet for borgerskabet: De finder øjeblikke af distraktion og glæde i teatret, i Tivoli, på Thorvaldsens museum og ture til Slukefter, Charlottenlund og Ordrup. Charles reflekterer over, hvordan hans oplevelser vil læses, men når til konklusionen, at "saadanne Fornøielser ere meget nødvendige" netop i en tid som denne.
Man seer ikke andet end Liig, som stadigvæk blive kjórte bort. – Fra om Morgenen Kl 6 til om Aftenen Kl 7 kjóres med Liig. – Uagtet vi har Sommerferien, saa kjeder jeg mig saa forfærdeligt herhjemme, saa at jeg gaaer og driver hele Dagen uden at have noget at bestille.
Første dagbog, 18. juli 1853
Charles Christians skoleliv
Charles er blot 15 år, da han skriver dagbøgerne, og derfor er de heller ikke fri for en vis skoletræthed. Som han noterer 24. maj, da han skal tilbage på skolebænken:
"Hvor bedróvet blev jeg ikke ved at hóre vor Tjenestepige kalde saa tidlig paa mig. – Jeg, som nu i en Række af 14 Dage, havde havt Leilighed til at ligge saa længe jeg selv syntes, jeg maatte nu staae op efter en Tjenestepiges Kommando"
Også i januar kommenterer den trætte teenager, den "slemme skoletid. Det er dog med stor anbefaling fra sin underviser, at Charles forlader skolen: "Han har stedse viist sig som en særdeles flittig, lærevillig og omhyggelig Elev". I dagbøgerne tegner der sig et billede af et menneske, der værdsætter ordentlighed og nøjagtighed - og som kan lide at lave lister og referater.
Berettelser om krig
Charles Kjærs dagbog giver et levende indblik i begivenhederne omkring Krimkrigen. Ifølge et telegram fra Wien fandt der i slutningen af november en søslag sted i Sortehavet, hvor russerne slog den tyrkiske flåde under Slaget ved Sinop.
Denne konflikt spillede en afgørende rolle i at få Frankrig og Storbritannien til at deltage i krigen på tyrkernes side. I lyset af krigstruslen blev der truffet forholdsregler i Norden, såsom befæstning af Langelinie og opstilling af kanoner. Unge Charles skriver i december 1953:
"I det sorte Hav seer det nu krigerisk ud, idet nemlig en engelsk-fransk Flaade er lóbet derind. – Her i Norden gjóres ogsaa krigeriske Forsigtighedsregler; man har nemlig begyndt at forskandse paa Langelinie, og lagt Kanonerne paa Raperter, samt afsendt Kugler og Krudt til Kronborg og Trekroner."
Dagbogen tilbyder et personligt perspektiv på begivenhederne under Krimkrigen og dens konsekvenser, både lokalt og internationalt.
Vin
Passionen for oplevelser og fornøjelser er tydelig hos den unge Charles, der nyder godt af de mange kulturoplevelser i det københavnske borgerskab. Musik, kunst, litteratur og særligt teatret nævnes igen og igen i dagbøgerne, ligesom god mad, øl med pind i, rødvin og kaffe nævnes i forbindelse med de sociale aftaler med familie og venner.
Om Aftenen bleve vi behageligt overrasket af Fader; idet han nemlig tracteerte os med den saa meget yndede, men dyre Viin “Fleur de Sillery” (Champagne), hvilken Viin smagte mig ganske fortræffelig.
Tredje dagbog, 10. december 1853