Patrick Uccelli

Patrick Uccelli

Dornach-farmen kan dateres helt tilbage til år 1288. I 1836 overtog Uccelli-familien dette magiske sted højt oppe i Dolomitterne.

I dag er det Patrick Uccelli, der driver stedet med hans hustru og hele stedet er i dag biodynamisk (Demeter) certificeret. Man er selvforsynende med alt indenfor grøntsager, frugt, kød m.m., men det er vinen, der er det altoverskyggende fokus.

Der er den dag i dag stadig mange af de gamle vinmarker, som man anlagde som terrasser på skråningerne i slutningen af 1800-tallet, som man dyrker. Druerne fra disse marker er nogle af de mest eftertragtede i området. De druer som Uccelli ikke selv bruger, de sælges bl.a. til producenter som Alois Lageder, der bruger dem i nogle af deres bedste vine. I kælderen hersker ’hands-off’-tilgangen. Når man nidkært har passet og plejet markerne, vinstokkene og den omkringliggende natur igennem hele året, så behøver man ikke bruge så mange tricks i kælderen. Udelukkende den naturlige gær hersker her, vinene bliver hverken klaret eller filtreret og brugen af svovl er på et absolut minimum og ofte bruges det slet ikke.

Vinene har forskellige numre hvert år, da Patrick ikke mener, at det giver mening blot at ændre årgangen på etiketten. Hvert år byder på en helt ny og personlig vin, derfor nye numre hele tiden. Disse vine kan være svære at finde uden for Italien, men dukker i dag oftere og oftere op på de bedste naturvinsbarer i byer som Barcelona, Paris og København.

Bæredygtige tiltag hos Patrick Uccelli

Patrick Uccellisfokus på bæredygtighed starter ude i markerne, hvor man arbejder både økologisk og biodynamisk. Arbejdet går videre i kælderen og vinene er alle certificeret igennem Organic EU leaf og Demeter. Her er også stor fokus på forbruget af vand, biodiversitet på hele ejendommen og flaskerne tappes f.eks. i ekstra lette flasker for at mindste CO2aftrykket.

I deres bæredygtighedsprogram arbejder de med:

Miljøområder:

  • Minimere brug af pesticider
  • Minimere vandforbrug
  • Biodiversitet

Sociale områder:

  • Medarbejdersundhed og -trivsel
  • Menneskerettigheder

 

 

Information

Patrick Uccelli, Via Dornach 12, Salorno, Italien

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt