Smagning Århus Blanc de Blanc Smagning

Kjær & Sommerfeldt, Skovvejen 2A, 8000 Aarhus C

Saturday, 21 February 2026

Kl. 15:00 - 17:00

Kom og vær med, når vi dykker ned i seks forskellige stilarter af Blanc de Blancs mousserende vin. Vi besøger alt fra Champagne og Jura til Lombardiet og Californien. Vi smager os gennem Blanc de Blancs i alle afskygninger. Skål i bobler!

Læs mere
    Blanc de Blanc Smagning
    499
    kr.

    Beskrivelse

    Blanc de Blancs betyder “hvid af hvide” og betegner mousserende vine lavet udelukkende på grønne druer – oftest Chardonnay. I Champagne forbindes Blanc de Blancs med elegance, friskhed og en stram, mineralsk profil. Her får du ofte høj syre, noter af citrus og kridt – alt sammen balanceret af en fin, vedvarende og cremet mousse, der giver vinen tekstur og dybde.

    Men Blanc de Blancs er ikke én stilart, der kun tilskrives Champagne. I Jura kan du forvente mere terroirpræg, oxidative noter og naturlig vildskab. I Lombardiet (Franciacorta) er udtrykket ofte rigere og rundere, med nøddeagtige aromaer og moden frugt. Og i Californien finder vi ofte en frugtigere og mere solmoden stil, hvor Chardonnay viser sig fra sin fyldige og åbne side. Du får smagt både friske og drikkeklare udtryk samt lagringsværdige udgaver af Blanc de Blancs fra fire forskellige kendte vinadresser.

    Glæd jer til at smage:

    • Francis Ford Coppola Winery Sofia - Blanc de Blancs
    • Fumey-Chatelain Cremant de Jura
    • Cavalleri Blanc de Blancs - Brut Nature
    • Thierry Fournier Blanc de Blancs 2018
    • Odyssee Blanc de Blancs Grand Cru
    • Nicolas Feuillatte Collection - Blanc de Blancs - Brut 2018

    Smagningen foregår i Kjær & Sommerfeldts smukke lokaler, og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.

    NB. Smagningen vil foregå på dansk.

    Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter. Billetten kan ikke refunderes/byttes, medmindre smagningen aflyses grundet for få tilmeldte.

    Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt.

    Læs hele beskrivelsen

    Passion for mennesker og vin siden 1875

    Fri fragt ved
    køb over 500 kr.

    Dag-til-dag levering
    ved køb før kl. 13

    Kongelig
    Hofleverandør

    Passion for vin
    siden 1875

    Afhentning i Kbh,
    Aarhus & Odense

    Afhent gratis din
    ordre lokalt