Nogen siger, at når først man har kastet sig lidenskabeligt over vin, bliver man aldrig rigtig færdig. Der er altid nyt at lære og vinverdenen forandres konstant. Men vinens verden er også fuld af en masse fagudtryk og ofte mange forskellige regler og navne der kan være svære at forstå. Men sikkert er det, at vin er en smagssag og det vigtigste er at finde frem til det man godt kan lide. Vin er med andre ord subjektivt.
Til ”Grundskole” smager vi på vine der hver især kan give dig et godt eksempel på nogle typiske og grundlæggende karaktertræk. Du får grundlæggende basisviden om druer, om lande og om typer. Du vil også lære smageteknikker, samt hvordan du vurdere den enkelte vin. Når du har det, er du godt klædt på til at undgå fejlkøb og dårlige vinoplevelser næste gang du skal vælge vin.
Denne aften skal vi smage:
- Nicolas Feuillatte Brut, Réserve, Champagne, Frankrig
The 3 Wooly Sheep, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand
- Maison Louis Jadot, Pernand-Vergelesses - Croix Pierre, Bourgogne
- Louis Jadot, Santenay, Clos de Malte, Bourgogne, Frankrig
- Château Monregard la Croix, Bordeaux, Pomerol, Frankrig
- Marziano Abbona, Barbaresco, Piemonte, Italien
NB: Liste af vine der smages kan variere lidt efter årstid, årgang og dine eventuelle specifikke ønsker. Selve arrangementet varetages af en af Kjær & Sommerfeldts kyndige vinkonsulenter. En typisk smagning varer to timer og inkluderer brød og vand.