Vi hylder portvinen med denne smagning, hvor du kan blive klogere på historien bag portvin. Vi gennemgår de klassiske typer: White Port, Ruby, Tawny, Vintage og så skal vi smage på verdens bedste Late Bottled Vintage. Vi fortæller også historien om det ældste portvinshus Warre’s , som er Kgl. Dansk Hofleverandør og som leverer Den Kongelige Livgardes helt egen portvin.
Warre’s blev grundlagt for i 1670, og er det ældste af alle britiske portvinshuse. Firmaet var, lige fra begyndelsen, pionerer i fremstilling af portvin. I begyndelsen af det 18. århundrede etablerede de, som de allerførste, deres egne vinkældre i Villa Nova de Gaia. Da William Warre bosatte sig i Oporto i 1729, var han næppe klar over, at hans efterkommere i de følgende århundreder ville hellige sig fremstillingen af portvin – længere end nogen anden britisk portvinsfamilie. William Warre kom hurtigt til at spille en fremtrædende rolle i portvinshandelen. I 1882 ankom skotten Andrew James Symington til Oporto, hvor han hurtigt indgik i et samarbejde med Warre’s, et samarbejde, der fortsatte frem til 1960’erne, hvor Symington overtog virksomheden 100%.
Warre’s råder over nogle af de bedste vinmarker og et af Douros fornemste ”Vinslotte”. Quinta da Cavadinha i Pinhao floddalen er Warre’s stolthed, og en af regionens fineste vingårde.
Denne aften skal vi smage:
- Warre’s Fine White Port (Med tonic)
- Den Kongelige Livgardes Portvin, Warre’s
- Warre’s Late Bottled Vintage
- Warre’s Otima 10 year Tawny
- Warre's, Otima Colheita, Douro
- Warre's, Vintage, Douro
NB: Liste af vine der smages kan variere lidt efter årstid, årgang og dine eventuelle specifikke ønsker. Selve arrangementet varetages af en af Kjær & Sommerfeldts kyndige vinkonsulenter. En typisk smagning varer to timer og inkluderer brød og vand.