Château Des Jacques Moulin-à-Vent - Clos de Rochegrès 2020
Højtbeliggende, granitrig og legendarisk – Clos de Rochegrès leverer Gamay med mørk bærfrugt, strukturgivende tannin og en livlig, mineralsk afslutning. Stor Gamay fra et af Beaujolais’ mest historiske og toneangivende vinhuse.
Læs mere

Granatæble

Brombær

Viol

Skovbund

Hindbær

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Clos de Rochegrès er alt andet end enkel og saftig Beaujolais. Marken ligger højt i Moulin-à-Vent – på granitklædte skråninger med tynd jord og masser af sol. Det er en af cru’ens mest ikoniske parceller, og netop her stortrives Gamay og fremavler vine med ekstra dybde, fast struktur og en kølig, mineralsk kant, som sjældent ses i regionen.
Vinen gærer med hovedparten afstilkede druer og macererer i op til fire uger – en langsom og kontrolleret udtrækning, der udvinder farve, koncentration og tannin. Derefter lagres vinen i 12 måneder på en blanding af nye og brugte fade fra Bourgogne – hvilket tilfører struktur og rundhed uden at overdøve frugten.
I glasset viser Clos de Rochegrès mørk kirsebær, blå blomme, tørret rosenblade og et strejf af vild skovbund. Den er tør, mellemfyldig og med rank tannin, der gør den ideel til mad – fra grillet okse og andebryst til svamperisotto og lagrede oste. Den mineralske afslutning skærer rent igennem og gør vinen både frisk og fokuseret. En vin, der kombinerer Beaujolais’ frugt og tilgængelighed med Bourgognes struktur og lagringspotentiale. Den drikker flot nu med dekantering – men kan også snildt gemmes i 15 år.
Det er Gamay med ryggrad, og Moulin-à-Vents historiske topmark leverer – år efter år – noget af det mest overbevisende, Beaujolais kan byde på.

