Fèlsina Pinot Nero - Nero di Nubi 2017
På én og samme tid umiskendeligt Pinot Noir, og umiskendeligt italiensk. Et forfriskende bekendtskab med retningsanvisende frugtsyre.
Læs merePå én og samme tid umiskendeligt Pinot Noir, og umiskendeligt italiensk. Et forfriskende bekendtskab med retningsanvisende frugtsyre.
Læs mereKirsebær
Hindbær
Svampe
Nellike
Vanilje
Tranebær
The
Beskrivelse
Nero di Nubi kan oversættes til noget i retning af ”sort af skyer”, og vinen er Fèlsinas fortolkning af den ædle, burgundiske Pinot Noir-drue. Eksperimentet begyndte i 1986, hvor franske kloner blev beplantet i 550 meters højde i en jordbund af sand og silt med rigelige mængder kalksten, nær søsterejendommen Castello di Farnetello i Chianti Colli Senesi.
Manuel høst og streng kvalitetskontrol
Druerne til Nero di Nubi høstes manuelt i flere omgange, og kun de allerbedste finder vej. Efter en streng kvalitetskontrol ved ankomsten til vingården afstilkes klaserne. Herefter presses druerne, der macererer og gærer i rustfri ståltanke i 15-18 dage ved 28-30 grader med daglige overpumpninger. Vinen fyldes i små, franske egefade, hvor den modner i yderligere 12-15 måneder, inden den endelig sammenstikning og aftapning på flaske, der efterfølges af yderligere 8-10 måneders flaskelagring.
Italiensk Pinot Noir – et forfriskende bekendtskab
Vinen er på én og samme tid umiskendeligt Pinot Noir, og umiskendeligt italiensk. Et sammenstød, der principielt kunne have haft fatale konsekvenser, hvis det ikke lige have været for den forfriskende og retningsanvisende frugtsyre, der løfter vinen langt over de sorte skyer.
Servering til den kølige side og tid nok i glasset til at udfolde vingerne er en selvfølge. Den beskedne årlige produktion er på omkring sølle 3.000 flasker.