Finca Sophenia Malbec - Estate Wine 2021
Kompleks, anmelderrost, elegant og fyldig vin med kirsebær, blomme og vanille og fine undertoner af mynte og violer. Her smages, hvorfor Argentinsk Malbec er blevet så populær.
Læs mereKompleks, anmelderrost, elegant og fyldig vin med kirsebær, blomme og vanille og fine undertoner af mynte og violer. Her smages, hvorfor Argentinsk Malbec er blevet så populær.
Læs mere

Blomme

Solbær

Vanilje

Tobak

Chokolade

Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Kompleks, anmelderrost, elegant og fyldig vin med kirsebær, blomme og vanille og fine undertoner af mynte og violer. Her smages tydeligt, hvorfor Argentinsk Malbec de senere år er blevet og mere og mere populær. Masser af intens og koncentreret frugt med lang og behagelig eftersmag. Vinen har fået utrolige anmelderroser fra førende internationale vinkritikere som Parkers Wine Advocate, Decanter og James Suckling.
Jordbunden der består af grus og sten er perfekt til dyrkning af Malbec. Vinstokkene drypvandes kun i begrænset omfang. Den begrænsede mængde vand samt at en del af bladene fjernes inden høsten er med til at stresse vinstokkene. Resultatet er færre og mindre druer der til gengæld giver mere koncentreret most. Winemakeren, Matias Michellini, arbejder meget med at inddele vinmarken i blokke, der hver har sit specielle terroir. Resultatet er at han får flere forskellige tangenter at spille på når den endelige vin skal sammensættes. Efter en omhyggelig udvælgelse presses druerne. Mosten køles ned og der er skindkontakt i 3-4 dage inden selve gæringen sættes i gang med specielt udvalgte gærarter. Vinen lagrer i små franske fade i 10-12 måneder inden aftapningen. Resultatet er en intens rød farve med strejf af det violette. Bouqueten er intens med blommer, violer og modne kirsebær-toner. Smagen er kompleks, med kirsebær, blomme og mint, der afsluttes med vanille og fin frugtsødme.

Finca SOPHENIA er et af Argentinas mest anerkendte vinhuse, som med dets topvine repræsenterer absolut topkvalitet. Druerne bliver dyrket i 1200 meters højde i Andesbjergene, hvilket har været medvirkende til, at vinene populært bliver kaldt “Wines From the Sky”. Højderne, hvor vinene bliver dyrket i, har sammen med druen Malbec øremærket de argentinske vine generelt.
Roberto Luka, ophavsmand og hovedaktionær i Finca SOPHENIA, er en meget anerkendt profil i vinverdenen med sin baggrund som tidl. direktør for et af Argentinas største vineksportfirmaer og som ”President of Wines of Argentina”. Han og Gustavo Benvenuto grundlagde Finca SOPHENIA i 1997 og opkaldte det efter deres respektive døtres navne, således er navnet Finca SOPHENIA en sammensætning af de to pigenavne Sophia og Eugenia. Pigerne har kendt hinanden siden barndom og er i dag begge beskæftiget i Finca SOPHENIA.
Det er bl.a. den verdenskendte vinkonsulent Michel Rolland der har ansvaret for vinene, som regnes blandt Argentinas bedste og som har høstet mange internationale priser.