Weingut Heitlinger Pinot Noir 2019
Frisk, frugtdrevet og slank Pinot Noir med enorm elegance og feminin fylde. Smuk struktur, der på forbilledlig vis binder den klassiske Pinot Noir-frugt sammen med en flot, livlig syre.
Læs mereFrisk, frugtdrevet og slank Pinot Noir med enorm elegance og feminin fylde. Smuk struktur, der på forbilledlig vis binder den klassiske Pinot Noir-frugt sammen med en flot, livlig syre.
Læs merepris
Før 199 kr.
Kirsebær
Hindbær
Svampe
Nellike
Vanilje
Tranebær
The
Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Heitlinger Pinot Noir er en frisk, frugtdrevet og slank rødvin med enorm elegance og feminin fylde. Smuk struktur, der på forbilledlig vis binder den klassiske Pinot Noir-frugt sammen med en flot, livlig syre. En delikat, økologisk smagsoplevelse!
Store talenter med respekt for naturen
Det økologiske vinhus Heitlinger skaber deres vine med stor respekt for biodiversiteten i vinmarken for at sikre sunde kvalitetsvine. Heitlinger ligger idyllisk placeret i Kraichgau i Baden. Klimaet her har de ideelle betingelser for dyrkning af Pinot-sorterne, hvorfor Baden også kaldes "Tysklands Bourgogne". Baden kendes dog også for sine fantastiske hvidvine, som kan udfordre de ikoniske hvidvine fra naboen Alsace. Jordbunden i Kraichgau er rig på kalksten, farvet mergel og løss, hvilket giver vinene en frugtrig og charmerende mineralsk karakter.
Vinene viser med al tydelighed det store talent, der ligger bag Heitlinger. Vinhusets talentfulde vinmager Claus Burmeister er en lysende stjerne i den tyske vinverden og med stortalentet Pierre Millemann som konsulterende ønolog, kunne man næsten ikke forestille sig et bedre hold.
Tysk Pinot Noir-elegance
Heitlinger Pinot Noir er et smukt pragteksemplar på den tyske Spätburgunder-stil, der viser Pinot Noir-druen fra sin rene og stilfulde side. Druerne til vinen håndplukkes og sorteres nøje, så kun de modne, spændstige bær finder vej til vinkælderen. Resultatet er en forfriskende og elegant vin med et væld af røde bær med krydrede jordtoner i bouqueten. Delikat og stilren i smagen med fine afdæmpede kirsebær og solbær og en god mineralitet, flot feminin fylde og en klar, læskende tørhed. En utrolig livlig rødvin, der folder sig flot ud, når den serveres til den kølige side, gerne omkring 10 grader.
Perfekt til smørstegt hvid fisk
Heitlinger Pinot Noir er den oplagte ledsager til smørstegt hvid fisk og kødretter af fx kalv og fjerkræ. Med sin lette krop og frugtflotte smag, kan vinen også med fordel nydes i godt selskab uden mad.