Domaine Bouchié-Chatellier
Arnaud Bouchié, som er vingårdens overhoved i dag, har således studeret ønologi og vinhandel i Bourgogne, før han fik overdraget ansvaret for vingården af faderen Bernard Bouchié. Lige siden 1930’erne har familien meget nøje udvalgt de Sauvignon Blanc-vinstokke, de dyrker på deres 22 hektar store vinmarker. De ældste af vinstokkene er således over 65 år gamle.
Domaine Bouchié Chatellier er en af de mest anerkendte vinhuse i Pouilly-Fumé og har netop fået tildelt certificeringen HVE Level 3 (Haute Valeur Environnementale), der er den højeste certificering, det er muligt at få, når det gælder bæredygtig dyrkning af vin. Husets vinmarker ligger omkring 265 meter over havet med en flot panoramisk udsigt ned over skråningerne til Loire-floden. Forholdene her er perfekte for dyrkning af Sauvignon Blanc, som hele Loire-dalen er så kendt for på hvidvinssiden. Her er klimaet perfekt til hvidvinsdyrkning med optimale temperaturer og indflydelse af det nærliggende Atlanterhav. Samtidig nyder vinstokkene godt af den lette morgentåge, der tit trænger op over området fra Loire-floden.
Bæredygtige tiltag hos Domaine Bouchié Chatellier
Domaine Bouchié Chatellier er certificeret bæredygtig under HVE (Haute Valeur Environnementale) Level 3 og Agriculture Raisonnée. For Arnaud Bouchié er hele bæredygtighedstanken en forudsætning for at fremstille vine af et højt kvalitetsmæssigt niveau. Som han siger: ”Vi anvender arbejdsmetoder, der både er økonomisk levedygtige og respekterer miljøet, som til stadighed stræber efter at skabe en sikker, sund og bæredygtig livsstil, hvor vores børn og deres efterkommere kan fortsætte med at nyde vinens fornøjelser.”
I deres bæredygtighedsprogram arbejder de med:
Miljøområder:
- Minimere brug af pesticider
- Minimere vandforbrug
- Reducere energiforbrug
- Reducere CO2-udledning
- Sortere affald
- Øge biodiversitet
Sociale områder:
- Medarbejdersundhed og -trivsel
- Ligeløn
- Ligestilling mellem kønnene
- Anti-diskrimination af minoriteter
- Børne- og tvangsarbejde
- Menneskerettigheder
Ledelsesstyring:
- Diversitet i ledelsen
- Etik- og antikorruption
- Leverandøraftaler
- Databeskyttelsespolitik
- Bæredygtighedsrapportering