Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom
Rundt om Chardonnay

Rundt om Chardonnay


I Bourgogne hævdes det, at Chardonnay ikke smager af noget. Det er derimod områdets helt særlige jordbund og klima, der giver vinen sin særlige smag. Men siden den fadvante drue flyttede hjemmefra og fandt nye steder i verden at gro, har den vist, at den ikke blot ændrer sig, alt efter hvordan den behandles i vinkælderen, men også efter hvor den bor.

Chardonnay er en af verdens mest beplantede og populære druesorter, der står bag på alt lige fra knastør Champagne og elegante hvide Bourgogner til fyldige amerikanere med smæk på fadet.

Chardonnay var den populære pige i klassen gennem slutningen af 80’erne og godt ind i 90’erne. Der var tale om en regulær Chardonnay-mani, hvor verdens totale areal med Chardonnay-planter firedobledes. Chardonnay blev synonym med ’hvidvin’ på amerikansk og overalt i verden kastede vinmagere såvel som vinnydere sig over den formidable hvidvinsdrue.

Har du fundet din foretrukne Chardonnay? Læs mere her og bliv klogere på druens forskellige stilarter, karakteristika og oprindelse.

Druens stil

Chardonnay er en krydsning af den blå drue Pinot Noir og den hvide Gouais Blanc og menes (ligesom Pinot Noir) at have Bourgogne stående på fødselsattesten. Chardonnay er ikke en aromatisk drue. Det betyder, at druen ikke dufter og smager af særlig meget i sig selv, men derimod påvirkes af andre faktorer. Det er også en af grundene til at druen klarer sig så fortrinligt i store dele af verden. Det, der betyder noget for, hvordan den enkelte vin præsenterer sig i glasset, er derfor, hvor den vokser, og hvordan den vinificeres.

Uanset hvor i verden din Chardonnay kommer fra, vil du dog næppe være i tvivl om, hvad du får serveret.

Fadets betydning

Hvor den klassiske, fadlagrede Chardonnay ofte har en cremet, blød og nærmest smøragtig tekstur, så findes den sprøde, slanke og mineralske stil hos Chardonnay-vine, der ikke har fået fadlagring. Fx i Chablis.

Om vinen lagrer på stål eller egefad har stor betydning for vinens stil. Lagring på egefad giver en mere fed, toastet og smøragtig smag, som vi kender det fra de klassiske fadlagrede Chardonnay-vine, der vandt stor popularitet op igennem 80’erne. Fordi fadet påvirker smagen er der selvsagt forskel på, hvad egefadet giver til vinen afhængig ristningsgraden (light, medium eller hard toast) og fadets ophav (er det amerikansk eller fransk). Her vil de amerikanske fade have tendens til at understøtte sødmen i vinen, mens de franske fade vil understøtte tanninstrukturen.

Når Chardonnay derimod lagrer på rustfri ståltanke, vil resultatet være en langt mere frisk udgave med høj frugtsyre. Det er en skånsom metode, som bevarer vinens stedspecifikke karakteristika. I 1980’erne havde særligt de oversøiske kældermestre deres storhedstid og blev anset som mestrene bag kældermiraklerne, men allerede i 1990’erne startede bevægelsen mod en mere terroirdreven tilgang til vinproduktion, hvor kældermestrene snarere blev fødselshjælpere. Indenfor terroirtænkning er det naturen, der skal tale hele vejen ud i den færdige vin, og man undgår mest mulig menneskelig intervention. Denne bevægelse skete både i den gamle verden, men bestemt også i den nye.

Stedets betydning

I Bourgogne kendes druen fra sin elegante side, hvor vinen typisk vil byde på lime og citrus i duft og smag. I de køligere dele af Bourgogne som Chablis vil nuancerne af citrus og grønne æbler ledsages af den næsten kalkede mineralitet, som områdets vine er blevet så kendte for.

Chardonnay fra varmere himmelstrøg såsom Californien og Australien vil ofte være mere polstrede og voluminøse i stilen med smagsnoter af tropiske frugter som ananas, mango og papaya. De vil oftest være velegnede til fadlagring og vil typisk have mere smæk på smagen, end de mere elegante og mineralske varianter fra køligere egne.

Som en tommelfingerregel kan man sige, at oversøisk Chardonnay typisk vil være mere frugtdrevne, mens Chardonnay fra den gamle verden typisk vil være mere mineralsk og terroir-dreven. Undtagelser er der selvfølgelig masser af.

Berømte områder

Nogle af verdens mest berømte Chardonnay-vine finder du i Bourgogne og Champagne. To klassiske områder, der leverer hvidvine med høj syre og mere mineralsk karakter.

Bourgogne
Bag al stor hvid Bourgogne finder du Chardonnay. De bedste hvidvine kommer fra Côte de Beaune, nærmere betegnet Puligny-Montrachet, Chassagne-Montrachet og Meursault – trekløveret, der udgør den berømte del Côte des Blancs, i Côte de Beaunes sydlige del. De repræsenterer hver sin stil. De fyldige hvidvine finder man i Meursault, mens hvidvinene fra Chassagne-Montrachet ofte vil have mere eksotik i duft og smag. I Puligny-Montrachet vil vinene typisk være kendetegnet ved sin mineralske stil og nøddeagtige noter.

Chablis
Chablis er helt sin egen, når det kommer til burgundisk Chardonnay. Her laves der knastørre hvidvine med stålsat syre, kalket mineralitet og fine citrusnoter. Området ligger nordligt afsides fra det øvrige Bourgogne og har en helt særlig kalkholdig jordbund, du ikke finder andre steder.

Champagne
Chardonnay er en af de tre druer, der anvendes i Champagne. Den bruges både i blends, men skaber også sprøde Champagne Blanc de blancs lavet udelukkende på Chardonnay. Læs vores Guide til Champagne & andre fortryllende bobler her.