Chardonnay vine

Om Chardonnay vine

Chardonnay-druen er i dag den mest populære grønne drue til hvidvine. Men sådan har det ikke altid været. For bare 50 år siden var druen ikke særlig udbredt uden for Frankrig. Men med den øgede interesse for vin og en skelsættende blindsmagning i 1976, voksede udbredelsen af Chardonnay eksplosivt hen over de sidste årtier af forrige århundrede – og det med rette.

For hvem kan ikke holde af en Chardonnay-vin? Den behagelige tekstur og smags- og duftnoter over en bred skala af frugter, træsorter og nødder gør vinen meget drikkevenlig. Det på trods af, at Chardonnay-druen i sig selv er ret neutral i smagen. Men jordbundsforhold, klima og nok især egetræsfadene i den efterfølgende produktion sætter et tydeligt smagsaftryk på vinen.

Derfor spænder oplevelsen af Chardonnay vidt fra den enkle, sprøde mineralske Chardonnay fra de bedste franske Chardonnay-distrikter og til de mere tropiske frugtnuancer og tydelige indflydelse af fadlagringen i Chardonnay-vine fra de oversøiske vinlande. Men uanset hvor i verden, din Chardonnay kommer fra, er du alligevel næsten aldrig i tvivl om, at du har fået serveret en Chardonnay.

Chardonnay-druens oprindelse

Mange forskellige vindistrikter, lande og druesorter har gennem tiden forsøgt at tage æren for Chardonnay-druens oprindelse. I mange år forsøgte både libanesiske og syriske vineksperter at henføre oprindelsen til deres respektive lande. Herfra skulle korsfarerne havde taget druen med sig til Europa i den tidlige middelalder.

Men i dag ved vi takket være moderne DNA-forskning, at arnestedet til Chardonnay-druen skal findes i det østlige Frankrig og skyldes en krydsning mellem Gouais Blanc og Pinot Noir. Det kom ikke som en overraskelse for vinbønderne på druens hjemegn. For de havde i århundreder vidst, at der var en naturlig sammenhæng mellem Pinot Noir og Chardonnay.

Gouais Blank – der i øvrigt er stamfader til mindst 16 forskellige druesorter – blev sat ind i ligningen af romerne. De havde druen med sig fra Kroatien og plantede den flittigt, hvor de kom frem i Europa. I det østlige Frankrig blev Gouais Blanc efterfølgende meget populær blandt egnens bønder.

Her groede den på vinmarkerne side om side med det franske aristokratis yndlingsdrue Pinot Noir, der også stammer fra det samme område. Så Chardonnay er resultatet af en – sikkert forbudt – kærlighedsaffære mellem den jævne mands Gouais Blanc og adlens Pinot Noir. Det bliver næppe mere romantisk i vinens verden end det.

Hvor dyrkes der Chardonnay i dag?

Chardonnay dyrkes som allerede nævnt over hele verden i dag og er udbredelsen nærmest eksploderet siden 1960’erne. Alene i Californien er dyrkningsarealet næsten 1000 gange større i dag, end det var dengang.

Franske Chardonnay-distrikter

De ældste populationer af Chardonnay findes naturligvis i druesortens hjemegn i det østlige Frankrig. I Bourgogne finder du nogle af de bedste og dyreste Chardonnay-vine i verden. De kommer fra vindistrikterne i Chablis og Côte de Beaune, lige som Chalonnaise og Mâconnais også byder på en række rigtig gode, men lidt billigere Chardonnay-vine.

I Frankrig er druen også udbredt i mousserende vine – både i champagne (hvor Chardonnay er en af de tre vigtigste druesorter) og i crémant-vinene fra de øvrige franske vindistrikter.

Chardonnay i Italien

Chardonnay har også været tilstede i Italien i adskillige århundreder. Men her troede de faktisk, at der var tale om den grønne Pinot-variant Pinot Blanc. Eller rettere: Begge druesorter blev oftest plantet som den samme drue, og den eneste forskel på druerne var det lidt mere gyldent-gule skær på Chardonnay-druerne.

I dag dyrkes Chardonnay primært i de nordligste vindistrikter, men findes over hele landet – helt ned til Sicilien. Druen bruges oftest i en række forskellige blandingsvine, skabt af stort set alle de andre druesorter som dyrkes i Italien.

Chardonnay i den nye verden

Udenfor Frankrig er druen også stor – især i Californien. Her har druen været tilstede siden slutningen af 1940’erne i mindre enklaver i nogle enkelte vindistrikter. Men efter den historiske blindsmagning i 1976, hvor californisk Chardonnay-vin i bedste Bourgogne-stil slog de ellers højtestimerede, franske Chardonnay-vine, eksploderede interessen for Chardonnay-vin fra Californien – og det samme gjorde druens udbredelse.

Chardonnay er også stor i New York State på østkysten og Washington State på vestkysten. I disse to koldklima-zoner får Chardonnay-druen rigtig gode forhold til at udvikle en større kompleksitet og mere karakter end de californiske og andre Chardonnay-vine produceret i varmere klimazoner. Det samme gælder i Canada, hvor Chardonnay også dyrkes.

Chardonnay blev smuglet til Sydafrika i løbet af 1970’erne og er også her den tredje mest plantede druesort. Tilsvarende er druesorten i dag den mest plantede grønne drue i Chile og den næstmest plantede druesort i det hele taget i Argentina – kun overgået af Torrontés.

Chardonnay down-under

Chardonnay var også blandt de første grønne druer, der holdt sit indtog i Australien. Det skete helt tilbage i 1832. Men det var dog først for alvor i 1980’erne og 1990’erne, at druesorten fik vind i sejlene på grund af dens unikke, drikkevenlige karakter med voldsom smag af frugt og kraftig syre – ofte tilført i form af såkaldt tea-bagging – egetræsflis i stofposer sænket ned i vinen under fadlagringen.

Chardonnay-varianter

Chardonnay-druen findes i et utal af varianter, hvoraf de fleste er fremstillet af Bourgogne-universitetet i Dijon. Her er der skabt langt over 30 forskellige klonede udgaver, der hver for sig er målrettet bestemte jordbundsforhold og giver forskellige karakteristika til vinen. Klonerne er efterfølgende udplantet hos de vinbønder, der havde en tilsvarende jordbund og ønskede disse karakteristika i deres vin – både lokalt i Frankrig og i flere oversøiske vindistrikter.

En af de mest kendte varianter er den såkaldte Mandoza-klon, der er stamfaderen til de fleste Chardonnay-vinstokke i Californien.

Chardonnay har også stået fadder til en lang række krydsninger med både amerikanske og europæiske vildvine, ligesom der findes flere naturlige mutationer af Chardonnay. Mest kendt af den sidste type er nok den lyserøde Chardonnay Rosé og den meget aromatiske Chardonnay Blanc Musqué.

Smag og aroma i Chardonnay-vine

Som allerede nævnt er Chardonnay-druen i sig selv meget smagsneutral. Så vinens smagsnoter stammer dels fra den jordbund – terroir – og det klima, som vinstokken har groet i og så den proces og fadlagring, som vinen gennemgår hos vinproducenten. Det giver smags- og duftnuancer af alt lige fra grønne æbler over lemon og til tropefrugter som f.eks. ananas.

I køligere klimaer udvikler Chardonnay en meget kraftig syre, mens den i et varmere klima giver mere fede, tunge vine, der oftest har et lavt niveau af syre. De varmeste steder høstes druen derfor ofte, før den er helt moden for at bevare noget af syren. Tilsvarende kan den resulterende vin i de køligere klimazoner virke nærmest grønlig i de dårlige årgange, fordi vejrforholdene på stedet gjorde, at druerne aldrig fik mulighed for at modne helt det år.

Meget af smagen i en Chardonnay-vin stammer som allerede nævnt primært fra produktionsprocessen. Her findes der et utal af forskellige processer, der anvender vidt forskellige fermenteringsprocesser og meget forskellige former for fadlagringer.

De fleste steder uden for Europa lagres Chardonnay-vin i lang tid på egetræsfade. Her giver amerikansk eg en mere krydret vin, ligesom der tit anvendes en særlig aromatisk gær, som trækker mere aroma ud af druerne. Det kan i nogle tilfælde give en vin, der mere virker som en frugtcocktail end en Chardonnay-vin.

Omvendt skabes der mere komplekse, friske mineralske vine i Chardonnay-druens hjemegn i Chablis og Bourgogne. Her giver tilfører den franske eg tit nogle nøddeagtige smags- og duftnoter til vinen.

Chardonnay til maden

En Chardonnay er altid et sikkert valg til mad på hvidvinssiden. Den kan bruges både som aperitif før maden – gerne i en mousserende version – og til retter med grøntsager, fisk, lyst fjerkræ eller lyst kød som den vigtigste ingrediens.

Chardonnay er også god som vin til en let buffet, snacks og andre lette mellemmåltider – især dem, der serveres for at give en undskyldning for at nyde en god Chardonnay-vin sammen med din partner eller gode venner.

Find din yndlings-Chardonnay hos Kjær & Sommerfeldt

Nu har du fået lidt mere viden om Chardonnay-druen og årsagen til dens popularitet. Det er ikke uden grund, at den kaldes for vinmagerens vindrue på engelsk. For netop vinificeringsprocessen kan sætte sit tydelige fingeraftryk på den smagsneutrale drue. Derfor kan du få vidt forskellige oplevelser med Chardonnay-vine, selv om druerne i vinen kommer fra den samme mark. Det ses tydeligst i Chablis og Côte de Baune, hvor nogle af verdens bedste – og desværre også dyreste – Chardonnay-vine kommer fra.

Rul op til toppen af siden og find din næste Chardonnay-oplevelse hos Kjær & Sommerfeldt. Vi har nøje udvalgt nogle af de bedste Chardonnay-vine fra hele verden. Her er noget for enhver smag og enhver pengepung.

Skulle du have generelle spørgsmål om vin, så besøg vores blog og video-bloggen Passion for Vin. Her giver du svar på alt fra de mest almindelige vinfejl og til, hvilken temperatur du skal drikke din Chardonnay- og anden vin ved.

Læg også meget gerne vejen forbi til et af vores events. Her har vi også jævnligt smagsprøver på forskellige Chardonnay- og andre store hvidvine. Se vores arrangementskalender for nærmere information om tid og sted.