Drinks med Prosecco

Det mest fantastiske ved Prosecco? Det må være de mange lækre muligheder, den italienske mousserende vin tilbyder. Når først proppen springer, åbner der sig nemlig en verden af delikate smagsoplevelser – og du finder her nogle af vores bedste tips til sommerlige drinks.

Hvad kan man bruge Prosecco til?

Alt muligt! Prosecco er ikke kun en lækker mousserende vin, der kan nydes alene, men den er også en fantastisk mixer i cocktails. Dens lette, friske smag og boblende natur gør den til en perfekt base for en række forfriskende drinks. Med sin alsidighed er den perlende italienske vin et uundværligt element i enhver hjemmebar.

Hvilke drinks kan man lave med Prosecco?

Prosecco er en central ingrediens i mange populære cocktails. Nogle af de mest kendte inkluderer:

Limoncello Spritz: En frisk og citruspræget drink, der kombinerer Limoncello, Prosecco og et skvæt danskvand.

Negroni Sbagliato: Et forfriskende twist på den klassiske Negroni, hvor gin erstattes af Prosecco, hvilket giver en lettere og mere forfriskende drink, der også har væsentligt lavere alkoholprocent.

Aperol Spritz: En populær italiensk cocktail, der blander Aperol, Prosecco og en smule danskvand (valgfrit) for en perfekt balance af sødme og bitterhed.

Bellini: En elegant cocktail, der stammer fra Venedig, lavet med Prosecco og ferskenpuré. Den er sød og frugtagtig.

Mimosa: En klassisk brunch-cocktail, der kombinerer Prosecco og appelsinjuice. Den er enkel, men utrolig forfriskende.

Ruby Red Organic Vermouth er fremstillet af økologisk rødvin skabt på den karakteristiske Sangiovese-drue i Toscana.

Ruby rød vermouth

Sådan laver du en Negroni Sbagliato – med Prosecco

Den lækre italienske sommerdrink fik sin genkomst, da den populære HBO-serie, House of Dragon, rullede over skærmen i 2022 og to af hovedrolleindehaverne blev til et meget udbredt Negroni Sbagliato-meme på nettet.

Negroni Sbagliato betyder ‘fejlagtig Negroni’ og opstod ved et tilfælde i 1970'erne, da en bartender i Milano efter sigende ved en fejl brugte en mousserende vin i stedet for gin i en Negroni. Resultatet var en ny, forfriskende cocktail, der hurtigt blev populær. Negroni Sbagliato er en friskere — og mere alkohol-let — version af den klassiske Negroni. Den perfekte drink til alle Aperol Spritz-fans, der har lyst til at smage noget nyt og til alle, der er vild med friske Prosecco-drinks med lidt bitterhed.

Målene kan ændres alt efter, hvor stort et glas du bruger.

Video thumbnail
Se video

Negroni Sbagliato opskrift:

Fremgangsmåde:

  • Fyld et glas med masser af is.
  • Tilsæt vermouth og Campari.
  • Top op med Prosecco.
  • Rør forsigtigt og pynt med en skive appelsin.

Hvilken Prosecco er bedst til Aperol Spritz?

De fleste kender den klassiske italienske sommerdrik, Aperol Spritz, og har utvivlsomt fået den serveret på et utal af måder – selvom drinken er ganske simpel at lave. Når du laver en Aperol Spritz, er det vigtigt at vælge en Prosecco, der komplementerer smagen af Aperol. En tør Prosecco er ideel, da den balancerer Aperols sødme og bitterhed uden at tilføje for meget ekstra sødme. Og heldigvis, så er Aperol Spritz er nem at lave og perfekt til en sommerdag.

Aperol Spritz opskrift:

  • 5 cl Aperol
  • 10 cl Ombre Prosecco (økologisk)
  • Appelsinskive til pynt
  • Appelsinskal

Fremgangsmåde:

  • Fyld et glas med masser af is.
  • Tilsæt 5 cl Aperol.
  • Tilsæt 10 cl Prosecco.
  • Top med et skvæt danskvand, hvis du ønsker mildere smag og lavere alkoholprocent.
  • Rør forsigtigt og pynt med en skive appelsin.
  • Vrid et stykke appelsinskræl, så du får olien fra skallen med – det giver en fantastisk aroma.
Video thumbnail
Se video

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt