Toscansk vinguide
Italiensk vin er populært som aldrig før, og du har uden tvivl også smagt dig rundt i de italienske rødvine. Men har du helt styr på Toscanas forskellige vine? Læs vores toscanske vinguide og bliv klogere på Toscanas ikoniske vine, traditioner og berømte vinhuse.
Sangiovese til maden
Sangiovese er en af Italiens helt store druer. Derfor kommer det nok næppe som nogen overraskelse, at rødvin lavet på denne formidable drue, går rigtig godt til en række italienske retter – især de tomatbaserede. Sangiovese og tomat klæder nemlig hinanden utrolig godt.
Sangiovese – Italiens hjerteblod
Toscana er en af Italiens vigtigste og mest betydningsfulde vinregioner. Toscanas stolthed er Sangiovese-druen, der udgør rygraden i det meste af deres vinproduktion.
Sangiovese er Italiens mest udbredte drue og yder sit bedste flere steder i Toscana. Druen har et højt indhold af syre og tannin og kendes især fra de ikoniske Chianti- og Brunello-vine og i de drueblandede kultvine Supertoscanere.
Sangiovese betyder ’Jupiters blod’ og druen kan for sig selv være temmelig hård og syreholdig – næsten kras. Derfor blandes druen ofte med andre sorter såsom Canaiolo, der blødgør og tilfører sødme til den færdige vin, eller internationale druer som Cabernet Sauvignon og Merlot.
Chianti – Toscanas hjerte
Toscanas to berømte vinregioner er den lille toscanske kommune Montalcino i syd, der er kendt for Brunello de Montalcino-vinene og Chianti. Chianti ligger i hjertet af Toscana mellem Firenze og Siena og er indbegrebet af toscansk vin. Ikke blot når det kommer til stil, men også når det kommer til områdets traditioner og historie.
Chianti har syv underzoner, hvoraf Chianti Classico er den mest berømte og centrum for vinproduktionen. Dette område har dog også de skrappeste regler.
Vin fra Chianti Classico kan inddeles i to typer:
1. Den almindelige Chianti Classico er som regel en ung frugtrig rødvin, som må komme på markedet et år efter høsten.
2. Chianti Classico Riserva skal derimod lagre minimum 24 måneder, hvilket giver mere kraft og kompleksitet til vinen.
En formel på succes
Chianti Classico-vinene er elegante, harmoniske og svagt tanninholdige som unge, og opnår en flot blødhed, når de ældes. En af Chianti Classicos helt særlige kendetegn er vinenes karakteristiske duft af violer.
Den oprindelige Chianti-formel, som blev ”opfundet” af baron Bettino Ricasoli, foreskrev Sangiovese som hoveddrue, som kunne tilsættes lidt Canaiolo eller Malvasia del Chianti til at blødgøre vinen.
Vinene blev en kæmpe succes og for at undgå plagiat blev Gallo Nero – Italiens første vinproducent-forening – skabt i 1924. For at få foreningens hanesymbol på vinen, skal vinen indeholde mindst 80% Sangiovese, være dyrket i Chianti Classico og vinen må under ingen omstændigheder indeholde hvidvinsdruer.
Den sorte hane
Gallo Nero betyder den sorte hane, og det er dette symbol Chianti Classico-vinene ofte kan genkendes på. Navnet henviser til en territorial fejde i Middelalderen mellem de rivaliserende byer Firenze og Siena om, hvor bygrænsen skulle gå.
For at slutte fred blev de enige om, at fastsætte en grænse mellem de to byer. Hver by skulle vælge en hane og en rytter. Når rytterne blev vækket af deres respektive haner ved daggry, skulle de ride af sted ind i Chianti, og der hvor de to mødtes, ville grænsen mellem Firenze og Siena trækkes. I Firenze valgte de at spærre deres sorte hane inde i et mørklagt bur på tom mave. Den sultne hane, som var sulten og irritabel, galede langt før daggry og Firenzes rytter kunne ride af sted i den tidlige morgens mørke. Sienas hvide hane havde derimod haft et luksuriøst aftensmåltid og sov tungt til daggry, og Sienas rytter måtte troligt vente til solen stod op. Rytterne mødtes blot 12 km fra Siena i Fonterutoli, hvorfor en stor del af Chianti kom under Firenzes herredømme. Hanen har siden været symbol for Chianti.
Læs mere om ikoniske Fèlsina.
Fantastiske Farnetella
Vinhuset Castello di Farnetella er en stor, smuk og historisk ejendom, højt beliggende på et plateau 560 meter over havets overflade, i kommunen Sinalunga i Siena-provinsen. I 1981 købte Poggiali-familien, der også står bag den hæderkronede ejendom Fèlsina, det borglignende slot og de omkringliggende marker, hvorefter en større revitaliseringsproces begyndte for både marker og slot.
Vinene fra Castello di Farnetella har gennem årene fået fantastiske anmeldelser og høje ratings fra de førende internationale vinmedier. Vinene herfra er ofte rundere og kraftigere i stilen sammenholdt med vinene fra Poggiali-familiens anden ejendom, Fèlsina, men på ingen måde mindre komplekse eller indbydende.
Brunello di Montalcino
I den lille toscanske kommune Montalcino skabes Toscanas berømte Brunello di Montalcino, men der skabes også fantastiske ’Mini Brunello’er’, der er friskere og lettere i stilen. Vinene herfra skabes på den Sangiovese-klon, der hedder Sangiovese Grosso.
Brunello di Montalcino var en af de første til at få DOC-status i 1966 og derfor findes der en række regler for, hvornår man må skrive Brunello på etiketten. En ægte Brunello laves udelukkende på Sangiovese-druer, der kommer fra området omkring Montalcino.
Ligesom i Piemonte har der i Montalcino været en ”kamp” mellem modernister, der anvender små fade, og traditionalister, der følger den oprindelige tradition med at anvende store fade til lagring for at sikre, at vinen udvikler sig langsomt, og at fadene ikke giver smag til vinen.
Supertoscaner
Begrebet 'Supertoscaner' opstod i 1960'erne og dækker over vine, hvor producenten går efter at lave kvalitetsvin ved at blande den lokale Sangiovese-drue med internationale druer, som fx Cabernet Sauvignon, der ellers ikke må bruges i den toscanske vinproduktion ifølge de lokale vinkrav. Supertoscanerne opnåede kultstatus i den øvrige verden fra slutningen af 1980’erne, og udfordrede det lokale, etablerede mindset.
En af de mest berømte Supertoscanere er Tenuta San Guidos Sassicaia, men der findes mange andre gode kvaliteter, man ikke behøver at kaste en formue efter.
Italiensk for begyndere