Cabernet Sauvignon vine

Cabernet Sauvignon er kendt som druen i nogle af de mest strukturelle, komplekse og majestætiske rødvine, der findes – rødvine fra Bordeaux. Samtidig er den kendt for at kunne gemmes længe. En god Cabernet Sauvignon kan uden problemer gemmes i 20 år – og oftest også længere.

Som helt ung er Cabernet Sauvignon oftest ret kantet og kraftig i smag og aroma med et højt indhold af garvesyre – med mindre den er dyrket under varmere himmelstrøg som f.eks. Australien eller Sydafrika, hvor druen bliver mere sød. Men når vinen har ligget i nogle år, begynder den at få en mere fløjlsagtig, elegant og kompleks smag – og denne udvikling tager til, jo længere tid Cabernet Sauvignon-vinen får lov at lagre.

Det var især indførelsen af det særlige Cru-Classé system for de bedste Bordeaux-slotte tilbage i 1850’erne, der gjorde Cabernet Sauvignon kendt. Her blev slottene inddelt i klasser på baggrund af de opnåede priser og Cabernet Sauvignon spillede oftest en vigtig rolle i vinene i de højeste klasser.

Hvor stammer Cabernet Sauvignon fra?

Druesorten Cabernet Sauvignon er resultatet af en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Hver af sorterne gav deres fornavn til den nye druesorts navn. Krydsningen blev skabt i løbet af 1600-tallet i og omkring Bordeaux i det sydvestlige Frankrig. Det resulterede i en druesort, der var nem at dyrke, fordi den var mindre krævende med hensyn til jordbund og klima.

Samtidig har druen flere gode kvaliteter som gør den til lidt af en darling for både vinbønder og -producenter. F.eks. har druen tykt skind og hårde vinstokke med forholdsvis lav vækst. Det gør druerne nemme at plukke og vinstokkende modstandsdygtige overfor mange af de problemer, som vin oftest døjer med. Det gælder således både råd og insektangreb.

Det tykke skind er med til at give vinen en mørkere farve og mere garvesyre. Det giver både en fantastisk, spændende vin i sig selv – og så er Cabernet Sauvignon velegnet til at blande med andre druer som f.eks. Merlot, Grenache og Syrah.

Hvor dyrkes Cabernet Sauvignon?

Fra Bordeaux bredte den grovillige Cabernet Sauvignon sig hurtigt til resten af Europa. og druesorten var oftest også førstevalget, når der skulle plantes vin i den nye verden. Dens lave krav til jordbund og klima gjorde den nem at have med at gøre og nem at få succes med.

Derfor er det i dag muligt at få Cabernet Sauvignon-vine fra stort set hele verden. Druen indgår således i alle former for vine lige fra de dyre og voldsomt eftertragtede Bordeaux-vine fra druens hjemegn og til billige, drikkevenlige rødvine fra f.eks. Australien og Sydafrika. Her bliver druen mere sød i det på grund af det varmere klima, hvilket betyder, at vinen kan drikkes stort set uden lagring.

Druesorten modes sent og kræver en del varme. Så faktisk er Bordeaux noget af det nordligste på jordkloden, hvor det er muligt at dyrke Cabernet Sauvignon. Netop klimaet i Bordeaux er årsagen til, at Cabernet Sauvignon-vine fra Bordeaux har den kompleksitet og de kvaliteter, som de har. Omvendt er det også årsagen til, at der kan være så stor forskel på de forskellige årgange af Cabernet Sauvignon-vine.

Cabernet Sauvignon-varianter

I modsætning til f.eks. Pinot Noir, der nemt muterer, er Cabernet Sauvignon ikke kendt for at skabe nye varianter af sig selv. Det er dog sket et par gange i Australien. Først i form af en druesort, der gav bronzefarvede druer. Den blev fundet på en vingård med Cabernet Sauvignon i 1977, og giver nogle blegrøde vine, som bliver solgt under navnet Malian. I 1991 muterede denne Cabernet-variant igen til en ny type, der gav helt hvide druer. Denne hvide Cabernet-vin bliver solgt under navnet Shalistin.

Specielt grundet Cabernet Sauvignons grovillighed har mange vinbønder gennem tiden været meget interesserede i at krydse den med andre druesorter. Således blev en krydsning med Grenache til den franske druesort Marselan. En anden Cabernet Sauvignon-krydsning sælges under navnet Cabernet Blanc. Den opstod som en krydsning med en ukendt, lokal drue i Schweitz engang i løbet af den sidste halvdel af 1900-tallet.

Endelig findes der også en Cabernet Sauvignon-krydsning med Glera-druen, der blev til den italienske rødvinsdrue Incrocio Manzoni, samt en krydsning med den tyske drue Bronner, der skabte druesorten Souvignier Gris. Til sidst skal også nævnes en australsk krydsning med en ukendt lokal drue, der skabte druesorten Cygne Blanc, som også er en hvid udgave af Cabernet Sauvignon-druen.

Smag og aroma i Cabernet Sauvignon

En Cabernet Sauvignon kan nemt kendes på sin smag af solbær, samt kraftige smagsnoter af brombær og andre mørke frugter. Disse smagsnuancer går igen i alle Cabernet Sauvignon-vine, uanset hvor i verden de kommer fra. Derudover finder du oftest smagsnoter af mørk chokolade, modne blommer og lakrids, mens især de store vine fra Bordeaux også fremviser noter af cedertræ, vanilje, krydderier og tobak.

Disse smagsnoter og den fløjlsbløde garvesyre skyldes især Cabernet Sauvignons forkærlighed for egetræ. Under den forholdsvis lange lagringstid af de bedste Bordeaux-vine får Cabernet Sauvignon ekstra god tid til at blive påvirket af egetræet, der udover at tilføre disse særlige smagsnoter og aromaer også blødgør det kraftige indhold af garvesyre i vinen, så den lagrede vin får den velkendte fløjlsbløde garvesyre, der er et andet sikkert kendetegn på en god, lagret Cabernet Sauvignon-vin fra Bordeaux.

Dårligere Cabernet Sauvignon-vine kan kendes på en smag af grøn peber, grønne bønner og kålvand. Det skyldes oftest, at druerne ikke har været modne nok, da de blev høstet. Smagen stammer fra den tykke skal på Cabernet Sauvignon-druen, der ligesom sit fædrene ophav Sauvignon Blanc, har et stort indhold af pyraziner, som netop er kendt for at give den grøntsagsagtige smag.

Cabernet Sauvignon til maden

Cabernet Sauvignon er en kraftig og dominerende vin, der oftest har en høj alkoholprocent. Derfor egner den sig ikke til lyse retter med spinkle smagsnuancer.

I stedet skal der kraftigere og mere federe, kødfulde retter til – specielt til yngre Cabernet Sauvignon-vine, der endnu ikke har fået taget toppen af garvesyren. Oksekøb og lam er gode valg til sådan en vin. Det samme er fede oste, som f.eks. cheddar, mozzarella, brie og skimmeloste.

Vinen gør sig også godt som ingrediens i maden. Så kan kokken og det øvrige køkkenpersonale jo passende drikke resten af flasken.

Endelig har Cabernet Sauvignon også et højt indhold af det særlige stof resveratrol, der hæmmer virkningen af de amyloid beta peptider, som siges at være med til at fremme udviklingen af Alzheimers. Så ikke alene smager Cabernet Sauvignon godt. Den har muligvis også en sundhedsfremmende effekt.

Find din Cabernet Sauvignon vin her på siden

Cabernet Sauvignon er en spændende drue og hos Kjær & Sommerfeldt har vi fundet nogle af de bedste Cabernet Sauvignon-vine – ikke bare fra druesortens arnested i Bordeaux, men fra hele verden. Så skynd dig op til toppen af siden og find dig nye yndlingsvin af Cabernet Sauvignon-druen.

Har du spørgsmål til vinen eller er du interesseret i de seneste nyheder om vin – og os? Så kan du med fordel kigge forbi vores blog. Her finder du også de nyeste episoder af vores videoblog Passion for Vin, som du kan abonnere på her.