Med en beliggenhed i Castelnuovo Berardenga, 15 kilometer øst for Siena, er Fèlsina et grænseland i mere end én henseende. Selve Fèlsina-ejendommen gennemskæres af grænsen mellem Chianti Classico mod nord og Chianti Colli Senesi mod syd. Men mere væsentlig er områdets mikroklima og biodiversitet, her hvor bjergkammen med sine 400 m.o.h. ebber ud mod Ombrone-dalen og de deraf følgende mangfoldige jordbundstyper – ikke at forglemme de mange Sangiovese-kloner, som Poggiali-familien stædigt har insisteret på brugen af siden overtagelsen af vingården i 1966.
Selve navnet Fèlsina er formentlig af etruskisk oprindelse og henviser til et sted, der udviser gæstfrihed. I midten af 1960’erne kæmpede den italienske vinindustri for sin overlevelse, og gæstfrihed var ikke det første, Domenico Poggiali stødte på i 1966, da han besøgte Fèlsina-ejendommen første gang. Den beskedne og misligholdte vinkælder var kun stor nok til levere vin til ejendommens eget forbrug, men de knap ti hektar vinmarker var nænsomt plejet, og jordbunden udviste et for regionen sjældent potentiale til fremstilling af kvalitetsvin. Domenico købte ejendommen og begyndte at opkøbe de omkringliggende vinmarker samt ændre den faldefærdige rønne til en moderne og ambitiøs vingård.
I løbet af få år var de beskedne vinmarker vokset til mere end 40 hektar, og sjælen og organiseringen af vingårdens drift var også ændret. Domenico, der elskede at lave vin lige så meget, som han elskede en god udfordring, besluttede at satse på kvaliteterne og ekspertisen hos en håndfuld mænd på et tidspunkt, hvor få i Italien ville have turdet løbe risikoen.
I sidste halvdel af 1970'erne tiltrådte Domenicos svigersøn Giuseppe Mazzocolin, gift med datteren Gloria, og fik ansvaret for at styrke salget og markedsføringen af Fèlsina. Giuseppes ansvarsområder blev dog hurtigt langt mere omfattende og vidtrækkende, og bidraget til væksten i Fèlsina – ikke mindst i kvalitetsmæssige henseender – var ikke til at tage fejl af. Det var fx Giuseppes idé at samarbejde med den konsulterende ønolog Franco Bernabei, hvilket ikke var ’a la mode’ i datidens Italien. Der blev også udvekslet idéer og visioner med den intellektuelle vinkritiker Luigi Veronelli, som fra 1983 førte til Fèlsinas to ikoniske vine; Fontalloro og Rancia.
Dengang som nu har Sangiovese-druens ultimative udtryk været Fèlsinas primære omdrejningspunkt og essensen af familiens insisterende forædlingsarbejde. Selv i 1983, hvor brug af ren Sangiovese – og således ingen andre sorter – betød, at vinen kun måtte sælges under den tarveligste italienske klassifikation: Vino da Tavola.
I dag dækker ejendommen 500 hektar land, hvoraf de 90 er beplantet med vinstokke i områder med stor jordbundsdiversitet og forskelligartede mikroklimaer.
Fèlsina afsluttede i marts 2015 sin konverteringsperiode til økologisk landbrug og er i dag certificeret under ICEA. Hos Fèlsina betragter man ikke kun økologisk landbrug som en tilgang rettet mod vinproduktionen, men som en filosofisk tilgang, der har til hensigt at påvirke økosystemet og miljøet mindst muligt og sikre en konstant biologisk balance.
Via del Chianti, 101, 53019 Castelnuovo Berardenga SI, Italien
Passion for mennesker og vin siden 1875
Smag dig nemt igennem
vores sortiment
Dag-til-dag levering
og aftenlevering
Passion for vin
siden 1875
Afhent gratis din
ordre lokalt
