Indkøbskurv
Kurven er tom

De Wetshof

Der findes en gammel dokumentrulle, der viser at De Wet-familien begyndte at fremstille vin helt tilbage i 1694, dog i det små og kun til eget forbrug. Navnet De Wetshof har været synonym med fremstilling af gode vine siden 1970’erne. De Wetshof blev som den første vingård godkendt som Estate i Robertson-området. Fænomenet ”Estate wines” blev indført i den sydafrikanske vinlov i 1973. For at bære navnet Estate wine skal druerne være dyrket på egne marker.

At De Wetshof er blevet et internationalt anerkendt vinhus, skyldes i høj grad husets Chardonnay-vine. Med sit ophold i Bourgogne, hos selveste Louis Latour, har Dani de Wet opbygget et indgående kendskab og viden om Chardonnay. Han var den første, der plantede Chardonnay i begyndelse af 1980’erne i Sydafrika. Vejen dertil var ikke let. På det tidspunkt var det nemlig forbudt at indføre vinstokke til Sydafrika. Heldigvis havde han sin gode ven, Jan Boland Coetze, som det på det tidspunkt arbejdede hos Drouphin i Borgougne. Han sendte simpelthen vinstokke til Danie i chokoladeæsker med 2 lag. Danie’s kone, Lesca, var ansat i toldvæsnet og hun tog chokoladeæskerne med hjem. Danie gik lige en tur over i drivhuset, tog vinstokkene ud fra det nederste lag og gik tilbage til Lesca med resten af æsken, men ordene ”jeg har taget min del, resten er til dig” Først senere fandt Lesca ud af at hun havde medvirket til smugleri. Senere plantede han også Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Rhein Riesling, sikkert inspireret at hans uddannelse på Geisenheim Institute i Tyskland.

Danie blev i 2016 hædret med den højeste udmærkelse i Sydafrika nemlig 1659 Award med ordene: ”en sand pioner, passioneret vinproducent, en som revolutionerede den sydafrikanske vinfremstilling med hensyn til plantemateriale og kvaliteten af de færdige vine”.
I dag drives De Wetshof af Danie og hans to sønner Peter der tager sig af vinen og Johann der tager sig af marketing. Der arbejdes under fra SWSA - Sustainable Wine South Africa- det vil sige, at der bl.a. tages hensyn til miljø og arbejdsforhold, desuden er de medlem af Cape Vintner Classification som er en forening af vinproducenter som stiller følgende krav:

• Vinene kommer fra en Estate
• Konstant høj kvalitet gennem en årrække
• Drager omsorg for miljøet
• Overholder internationale og Sydafrikanske regler for behandling og af sine medarbejdere.

Galleri