Fumey-Chatelain Savagnin - Millesimes 2018
Rig, cremet, salt og frisk. Intens duft med klassiske nuancer fra oxidativ Savagnin, der byder på tørrede svampe, gule blomster, saltede mandler og syltet citronskal. En mageløs vin!
Læs mereRig, cremet, salt og frisk. Intens duft med klassiske nuancer fra oxidativ Savagnin, der byder på tørrede svampe, gule blomster, saltede mandler og syltet citronskal. En mageløs vin!
Læs mereHasselnød
Valnød
Citronskal
Hvid peber
Svampe
Røg
Beskrivelse
100 % Savagnin fra forskellige parceller rundt om Arbois med 20-80 år gamle vinstokke, alt dyrket økologisk og flere ting fra den biodynamiske verden er også indført. Som altid gæret ved det naturlig gær og her i ståltanke. Efterfølgende er vinen lagret fire år i små egetræsfade ’sous voile’. Ingen klaring eller filtrering og ingen brug af svovl før en smule ved flaskning. Dette er Vin Jaune ’light’ fra Fumey-Chatelain, men med en dybde og koncentration der slår meget Vin Jaune fra mindre seriøse producenter. Duften er super intens med klassiske nuancer fra oxidativ Savagnin, pakket med bl.a. tørrede svampe, gule blomster, saltede mandler, safran og syltet citronskal. I smagen er vinen rig og nærmest cremet, men med en salthed og friskhed, der minder om de bedste Manzanilla sherryer. Simpelthen en magisk vin, der balancerer oxidation og friskhed på eksemplarisk vis. Fantastisk vin til stort set alt fra ostebordet, men selvfølgelig især den lokale Comté-ost fra Jura. Komplekst match til også kylling (gerne bresse) serveret med morkler og evt. en sauce baseret på samme vin! Bør serveres ved 8-10 grader og vinen holder sig frisk i flasken op til en måned efter åbning.