
Pære

Honningmelon

Hasselnød

Urter

Hvid peber
Beskrivelse
Arthemis er en skøn hvidvin fra Italiens hæl, Puglien, lavet på den spændende drue Fiano. Arthemis består af 90 % Fiano, druen der er bedst kendt fra Campanien, og 10 % Chardonnay. Druerne høstes tidligt om morgenen og bringes til kælderen i små kasser for at sikre at druerne ikke går itu og en uønsket gæring begynder. Selve gæringen tager 10 dage i rustfrie ståltanke ved lave temperaturer for at få mest muligt ekstrakt og frugt i vinen. Vinen hviler i ca. 4 måneder i store tanke for at modne og falde til ro inden den aftappes. I bouqueten findes nuancer af mandarin, lime og melon. Smagen er tør men aromatisk og med en medium fylde og med æbler, hasselnød og lime i smagen, der sammen med en let syre i eftersmagen gør Arthemis perfekt til salat, skaldyr, fisk og grøntsagssupper.

