Produceret af Weingut Riffel
Weingut Riffel ligger i det nordvestlige hjørne af Rheinhessen, nær landsbyen Bingen ved Rhinens sydlige bred. Siden 2005, hvor ægteparret Carolin og Erik overtog familiegården, har de stædigt insisteret på at løfte den fædrene arv og navnlig kvalitetsniveauet for deres vine. Således overgik de i 2009 til økologisk produktion, og fra 2012 tog de skridtet videre mod biodynamisk drift. I dag råder ægteparret over 16 ha toptrimmede vinmarker, med udgangspunkt i den berømte, højtbeliggende Gross Lage-vinmark Scharlagsberg. Det, der gør området omkring Scharlagsberg og Bingen så specielt, er jordbundsforholdene omkring de metamorfe klipper, der har et kvartsindhold på hele 98 procent. Dette høje indhold er en stærkt medvirkende årsag til Riffels elegante, sarte og forfinede udtryk, der kendetegner alle vinene herfra.