Fabien Duveau Saumur Champigny Rouge - Les Menais 2021
Klassisk let Saumur Champigny Cabernet Franc med letløbende karakter, rød kirsebærfrugt og urter.
Læs mereKlassisk let Saumur Champigny Cabernet Franc med letløbende karakter, rød kirsebærfrugt og urter.
Læs mereJordbær
Hindbær
Peberfrugt
Chilipeber
Skovbær
Kirsebær
Solbær
Eksperternes vurdering
Beskrivelse
Les Menais-marken ligger på den vestlige side af byen Varrain. Her ejer Fabien 12 små parceller og de danner grundlaget for hans helt klassisk lette Saumur Champigny Cabernet Franc. Her er jorden præget af ler og kalksten som man f.eks. også finder det i Saint-Emilion i Bordeaux, dog her med noget køligere klima. 100 % Cabernet Franc gæret ved det naturlige gær i cementkar, hvor vinen også er lagret yderligere 8 måneder før aftapning og frigivelse. De klassiske grønne urter for Cabernet Franc springer op af glasset kombineret med nuancer af tobak, ribs, kirsebær, peber, salvie og sort te. På tungen er vinen letløbende, urtet og præget af den fineste røde kirsebærfrugt. Det her er indbegrebet af klassisk bistrovin og vil være et klassisk match til retter som tatar, stegte brisler, confit de canard, steak frites og så vil vinens urtede præg også gå perfekt til stegt eller grillet lam. Vinen kan gemmes op til 10 år fra høståret og vi anbefaler servering ved 12-14 grader i Bordeauxglas.